Storbritannien roser polakker for hjælpen til Ukraine

Polakker
Ros til polakker. Den polske præsident Andrzej Duda har besøgt Boris Johnson i London. Foto: Marek Borawski/KPRP.

LONDON: Der er stor ros til polakker fra den britiske regering for støtten til Ukraine og ukrainere på flugt fra Ruslands bomber.

LÆS  Ny vicestatsminister indkøber flere våben til luftforsvar

Storbritanniens regeringsleder Boris Johnson roser polakker for støtten til Ukraine og ukrainerne efter Ruslands krig mod landet.

– Jeg hylder polakker for alt, hvad de gør for at støtte Ukraine, skrev Boris Johnson i et tweet torsdag.

– Storbritannien står sammen med jer og deler jeres vilje til at hjælpe Ukraine diplomatisk, politisk, økonomisk og militært, skrev regeringslederen.

Torsdag mødtes Boris Johnson med den polske præsident Andrzej Duda i London. De annoncerede efter mødet, at en ny æra er på vej i forholdet mellem Polen og Storbritannien.

I en fælles erklæring efter mødet, blev det slået fast at de to lande står side om side i forholdet til Ruslands invasion af Ukraine.

– Da Europa står over for den største sikkerhedskrise i årtier mod et andet europæisk demokrati, der er under angreb, står Polen og Storbritannien sammen side om side, skriver de to lande.

Under besøget blev det meddelt, at Storbritannien nu vil tredoble støtten til Polen til humanitær bistand til ukrainske flygtninge. Konkret betyder det, at Polen modtager 30 millioner pund (36 millioner euro).

Fredag morgen, havde Polen taget imod 2,57 millioner flygtninge siden 24. februar, da Putins Rusland angreb Ukraine. I dag er det krigens 44. dag.

Nye britiske pas laves til lav løn i Polen

 

LÆS  Udstilling af børnetegninger fra Anden Verdenskrig

Støt polennu.dk – engangsbeløb

Du kan betale med de mest anerkendte betalingsformer, når du vælger at støtte polennu.dk. Du kan give et engangsbeløb ved at trykke på et af beløbene, der sender dig videre til vores betalingsmodul.

DKK 100,00
DKK 200,00
DKK 500,00
DKK 1.000,00
DKK 5.000,00

Støt polennu.dk – fast månedligt beløb

Du kan også vælge at støtte os løbende, så du giver et bidrag hver måned, som du på et hvilket som helst tidspunkt kan fortryde igen.

DKK 50,00 pr. måned
DKK 100,00 pr. måned
DKK 200,00 pr. måned

LÆS  Ukraines præsident afviser igen Kaczynski forslag