Massiv men faldende støtte til polske landmænd

Cirka 30.000 tog del i demonstrationer i dag til fordel fordel for de polske landmænd og mod grønne EU-krav. Foto: NSZZ Solidarnosc.

WARSZAWA: Der er massiv støtte til de polske landmænd fra polakkerne og de polske partier, men støtten er faldende viser ny måling.


Der var demonstrationer fredag til fordel for de polske landmænd. Støtten til landmændene er stor i Polen, men svagt faldende, viser en ny Ipsos-måling. I dag var der cirka 30.000 landmænd der protesterede i den polske hovedstad.

I begyndelsen af året, havde de polske landmænd massiv støtte fra polakkerne, uanset alder, køn og politisk ståsted. I dag er støtten til protesterne mere blevet et partianliggende. Det er f.eks. Jaroslaw Kaczynskis Lov og Retfærdighed (PiS), der blandt andet har indkaldt til dagens demonstrationer sammen med fagforeningen Solidarnosc.

Politik og landmænd

Torsdag den 9. maj appellerede Jarosław Kaczyński til deltagelse i fredagens demonstration i Stalowa Wola:

– Denne march i Warszawa blev indledt af Solidaritetsbevægelsen, vi havde en anden dato. Men i dag er en tid, hvor der ikke er noget at dele, du skal være sammen. Vi skal huske, at vi går til disse valg som Lov og Retfærdighed, som Det Forenede Højre, men vi går primært som hvide og røde, sagde lederen af Lov og Retfærdighedspartiet.

Faldende støtte

Siden en måling i februar, er støtten til de polske landmænd faldet fra 78 procent af polakkerne til 63 procent i dag. Betyder EU’s politik tab for polske landmænd? – blev polakkerne spurgt om. Svarene er her – fordelt på partier:

  • 97 procent: Konføderationen
  • 85 procent: PiS
  • 73 procent: PSL
  • 67 procent: Polen 2050
  • 51 procent: PO/KO
  • 49 procent: Venstre

Protest mod EU

Ved demonstrationerne var hovedtemaet modstanden mod EU’s Green Deal, mens kravene om at forbyde import af produkter fra Ukraine er trådt mere i baggrunden.

Polske landmænd eller ej. Hos polennu.dk har vi fravalgt at have en betalingsmur. Vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.