POZNAN: To mænd fra Belarus er blevet tiltalt for spionage mod Polen. De to arbejder for den militære efterretningstjeneste i Minsk.
To mænd fra Belarus er tiltalt for spionage mod Polen til fordel for deres hjemland. De to arbejder ifølge anklagen, for den militære efterretningstjeneste i Minsk, skriver det regeringskontrollerede polske nyhedsbureau PAP.
De to mænd fra Belarus blev anholdt tilbage i april, og var kommet ind i Polen med en forklaring om, at de skulle arbejde som chauffører.
Anklagemyndigheden skriver:
– På basis af de beviser der er indsamlet af den militære kontraefterretningstjeneste (SKW) og fra de beviser der er indsamlet igennem efterforskningen, er det dokumenteret, at de under dække af at skulle arbejde i Polen, i virkeligheden arbejdede for den militære efterretningstjeneste i Minsk. De to skulle indsamle oplysninger om det polske forsvar, ikke mindst de væbnede styrker og i forhold til infrastruktur omkring Poznan.
Spionage: 10 års fængsel
De to har været varetægtsfængslet, siden de blev afsløret i april og risikere op ti 10 års fængsel. De har spioneret i Polen siden 2017.
Akt oskarżenia przeciwko obywatelom Białorusi w sprawie działalności szpiegowskiej#PAPInformacje https://t.co/iWFXn6U6F3
— PAP (@PAPinformacje) June 21, 2023