ludmila_kozlovska_ngo_udvist
BRUXELLES: En ukrainsk aktivist – der er udvist af Polen – er nu inviteret til at tale i Europa-Parlamentet. EU har ikke længere tillid til de polske domstole, der nu også er ude af alt internationalt retsligt samarbejde.

EU respekterer ikke længere retslige afgørelser der har fundet sted ved domstole i Polen.

Det er blevet tydeligere, efter at en ukrainsk kvinde er inviteret til Europa-Parlamentet, selv om de polske myndigheder har udvist hende fra Schengen-området. Det er sket efter polsk mistanke om spionage, og “indblanding i Polens indre anliggender”, som det udtrykkes af det polske medlem af Europa-Parlamentet Ryszard Czarnecki fra Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).

Ludmila Kozlovska, der er leder af den polske organisation Open Dialogue Foundation, er inviteret til Bruxelles af den belgisk parlamentariker Guy Verhofstadt.

Schengen misbruges?

Verhofstadt har sagt til Europa-Kommissionen, at han er bekymret for, at de polske myndigheder har
brugt Schengen-reglerne til at få Kozlovska deporteret af politiske årsager. En måned efter hendes udvisning fra Polen, fik hun et særligt visum så hun kunne rejse til Berlin.

Når Kozlovska kommer til Europa-Parlamentet skal hun efter planen tale om retsstaten tilstand i Polen. Sagen er endnu et skridt på vejen mod Polens udtræden af Schengen-samarbejdet. Det vil betyde at der igen skal vises pas ved grænseovergange mellem Polen og EU.