Flere børnepenge og mere sundhed i ny plan

børnepenge polen
En ny plan skal sikre flere børnepenge til de polske familier. Planen er fremlagt af statsministeren og de tre formænd for partierne i regeringskoalitionen Forenet Højre. Foto: PiS.

WARSZAWA: Regeringskoalitionen har præsenteret et nyt udspil med flere børnepenge og andre nye goder til polakkerne.


Ny plan om børnepenge: Regeringskoalitionen Forenet Højre, har fremlagt en ny plan. Under overskriften ”New Deal” har regeringschefen – sammen med de tre koalitionsformænd – præsenteret en ny og længe ventet plan.

Planen indeholder en lang række løfter til de polakker der har mindst. Men der er ikke præsenteret nogen tidsplan. Blandt mange elementer i planen er:

Flere børnepenge

Der er flere børnepenge på vej til børnefamilierne. Regeringens program 500+ der giver penge til børnepenge til familier for at øge antallet af fødsler er slået fejl. Polen har det laveste fødselsantal siden Anden Verdenskrig. Derfor skal børnefamilierne have yderligere 12.000 zloty til nummer to barn mellem 1 og 3 år. Hvis en familie har tre børn eller flere i den alder, udløse det yderligere 12.000 zloty pr. barn. Pengene kan udbetales over et eller to år.

Hæver skattefri bundgrænse

Den årlige skattefrie bundgrænse, der i dag er på 8.000 zloty, hæves til 30.000 zloty ifølge planen.

Mere sundhed

Regeringen vil også styrke sundhedssektoren. I planen skal Polen op på at bruge 7 procent af BNP til formålet. Det skal ske inden 2027.

Planen indeholder også en række initiativer indenfor landbrug, cybersikkerhed, uddannelse, grøn energi og nye tiltag der skal gøre livet lettere for iværksættere.

Planen er kommet i stand efter lang tids intern krise mellem koalitionspartnerne og internt i den polske regering. Med det ny program kan regeringen præsentere sammenhold, og flytte fokus væk fra mange af de påtrængende problemer. EU, retsstaten, abort, LGBT-problematikker og en stigende inflation.

LINK: Statsministeren om børnefamilier (polsk)

Flere polske nyheder på dansk – du kan hjælpe os på vej? Vi har ikke bygget en stor, stærk og lang betalingsmur omkring polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre sikre betalingsformer.