Blog med Peter Tærø Nielsen

0

Peter Tærø Nielsen


WARSZAWA: polennu.dk kan med fornøjelse præsentere vor nye blogger, Peter Tærø Nielsen, der er dansk advokat, og bosiddende i Warszawa.


Peter Tærø Nielsen skriver fremover på polennu.dk, og er klar til at debatter med vore læsere.

Det første emne Peter Nielsen behandler er situationen i Mellemøsten, og drager sammenligningerne med ændringerne i Europa i 1989 .

Vi byder Peter Tærø Nielsen velkommen!

GÅ DIREKTE TIL BLOG

Om Peter Tærø Nielsen

Peter Tærø Nielsen (født 1954) er dansk advokat og har siden de tidlige 1980’ere som sådan arbejdet internationalt i op mod 35-40 lande som repræsentant eller rådgiver for mange danske og enkelte tyske og svenske virksomheder, mest i energi- og byggesektoren.

Fra 1988 og fremefter arbejdede han meget i DDR og siden i de andre østlande, først og fremmest Polen og Baltikum.

I 1990 stiftede han advokatfirmaet Peter Nielsen & Partners Law Office i Warszawa. Det startede med 4 polske medarbejdere og beskæftiger i dag ca. 25. I Danmark er han medstifter og –ejer af Hulgaard Advokater, Kolding/Aarhus med ca. 20 medarbejdere.

I 1994 tog han initiativ til omfattende udveksling af unge jurister fra øst til vest og vice versa. Dette er udviklet til en ring af advokatfirmaer, kaldet YLEP, fra hele Østersøområdet. YLEP eksisterer stadig og er meget aktivt.

Peter Tærø Nielsen bor og arbejder i dag (siden 2006) i Warszawa med hustruen, Karen Marie Nielsen.

I perioden 2005-2009 var han Honorær Konsul for Polen i Syddanmark.

Fra 2008 til 2011 var han formand for Scandinavian Polish Chamber of Commerce, Warszawa.

Han arbejder nu (siden 2007) også som voldgiftsdommer i kommercielle forhold og er anerkendt som sådan ved en række voldgiftsinstitutioner i Nord- og Østeuropa samt i Dubai.

Hans private interesser koncentrerer sig om natur, fiskeri, jagt, fotografi og skovbrug, samt gastronomi. Han ejer og driver skove i flere lande, herunder i Østeuropa.


Chopin Lufthavnen i Warszawa sætter ny rekord

0


WARSZAWA: I Polens største lufthavn Chopin blev der i 2010 håndteret 41.000 tons varer. Det er 22 procent mere end året før.


I 2010 fløj mere end 8.7 millioner passagerer fra eller til Chopin lufthavn. Hvert år importeres og eksporteres også flere og flere varer gennem lufthavnen, skriver Polskie Radio.

Import dominerer

I 2010 blev der importeret 24.000 ton varer fra udlandet til Warszawas lufthavn, mens eksporten nåede 16.300 ton. De mest populære fragtdestinationer er Leipzig, Köln og Chicago.

Den polske økonomi er steget

Stigningen i varetransporten satte i 2010 ny rekord i polsk luftfragts historie. Det peger på, at den polske økonomi er i vækst, siger ekspert i transportbranchen til polennu.dk.

Lufthavnen vil samarbejde med de største fragtselskaber i verden.

I øjeblikket er LOT, UPS, Airlines og European Air bland de største luftfragtselskaber.


Polske firmaer boycotter kinesisk motorvejsbygger

0

A2 motorvejen bliver i alt 610 kilometer lang. Den går fra Swiecko ved den tyske grænse til Kukuryki ved grænsen til Hviderusland. Foto: mi.gov.pl


LODZ: Kinesere bygger motorveje i Polen. Lokale firmaer vil ikke lade sig hyre som underentreprenører. De beskylder kineserne for prisdumping.


En række polske entreprenørfirmaer har i enighed sagt nej til at arbejde som underentreprenører for det kinesiske konsortium Covec, skriver avisen Dziennik Gazeta Prawna.

50 kilometer motorvej

Kineserne har vundet opgaven med at bygge en 50 kilometer lang strækning af A2 motorvejen.

Vejen krydser Polen på tværs og forbinder blandt andet byerne Warszawa, Lodz og Poznan med motorvejsnettet i Tyskland.

Kinas regering bakker op

Det kinesiske konsortium vandt opgaven på en pris, der lå på omkring det halve af de bud, som polske og europæiske firmaer afgav.

De polske virksomheder føler sig udsat for unfair konkurrence. Efter deres mening kan Covec kun byde så lavt, fordi konsortiet har fuld økonomisk opbakning fra den kinesiske regering.

EU må reagere

Nyhedskanalen Euronews har også beskæftiget sig med sagen.

TV stationen interviewede Wojciech Malusi,som er formand for sammenslutningen af de polske firmaer, der beskæftiger sig med vejbyggeri. Han foreslår, at EU kommimissionen tager affære.

– EU kan indføre anti-dumping told mod bananer eller sko. Det bør også være muligt at lægge told på, når det gælder dumping af serviceydelser, siger han.

A2 skal være klar til EM

Konflikten er kritisk, fordi A2 er en af de motorveje, Polen har forpligtet sig til at have klar inden europamesterskaberne i fodbold 2012.

Arbejdet foregår efter en meget stram tidsplan.

EKSTERNT LINK: Se indslaget om sagen på Euronews

EKSTERNT LINK: Se præsentation af motorvejsbyggerier i Polen 2011-2015


Polen starter program for at bevare den vilde los

0

Lossen er udbredt i store dele af det nordlige Europa og Asien. Foto: WWF.


KRAKOW: Kun 250 los lever vildt i polske skove. Import fra Estland skal medvirke til at redde arten i Polen.


Lossen har brug for hjælp, hvis kattedyret skal overleve som vildtlevende art i Polen.

I dag lever omkring 250 eksemplarer af dyret i skovene øst og syd for Krakow.

Ny klinik

Myndigheder og naturorganisationer vil nu gøre en indsats for at redde den vildt levende los, skriver The Krakow Post.

Et af tiltagene er en ny klinik i byen Przemysl tæt ved grænsen til Ukraine.

Fredet i 1995

Klinikkens ansatte skal tage sig af los, der for eksempel er kommet til skade i trafikken eller er blevet anskudt af krybskytter.

Siden 1995 har jagt på los været forbudt i Polen.

Import fra Estland

Verdensnaturfonden WWF vil hjælpe den polske bestand af los ved at importere nogle af dyrenes artsfæller fra Estland.

WWFs program begynder i denne måned.


EU vil have polakkerne med i mere frivilligt arbejde

0

Europa-parlamentet har udråbt 2011 som europæiske år for frivilligt arbejde. Det overordnede mål med er at få EU-beboer til at deltage i frivilligt arbejde. Kun seks procent af polakkerne er med i frivilligt arbejde. Arkivfoto.


BRUXELLES: 2010 var polsk rekord for bidrag til frivilligt arbejde, oplyser det polske opinionsforskningscenter CBOS. Men frivilligt arbejde er stadig ikke populært blandt polakkerne. EU-initiativ skal få borgere til at engagere sig mere i frivilligt arbejde.


62 procent af polakkerne gav penge til velgørenhed mindst en gang i 2010. Det er 13 procent flere end året før.

Næsten halvdelen af polakkerne – 46 procent – har ydet bistand i form af tøj, tæpper eller bøger til fattige. 16 procent har deltaget i kortvarigt frivilligt ulønnet arbejde til almene formål.

Få frivillige i Polen

Polakkerne er derimod ikke så villige til at arbejde fast for en organisation som frivillige. Kun 6 procent af polakkerne deltager aktivt i frivilligt ulønnet arbejde.

2011 for frivilligt arbejde

Europaparlamentet har udråbt 2011 som europæiske år for frivilligt arbejde.

EU giver støtte til lokale, regionale og nationale myndigheder til at udveksle erfaringer og god praksis inden for frivilligt arbejde.

Initiativet medfinansieret af EU

EU omfattende initiativer er finansieret enten helt eller delvis fra EU budget, og nationale initiativer er medfinansieres af EU. Budgettet beløber sig til 8 000 000 EUR.

LÆS MERE
Eksternt link:
Department of Public Benefit webside


Kulden har slået 179 ihjel

0


WARSZAWA: Temperaturen falder i Polen de kommende dage, og myndighederne slår alarm.


Siden vinteren satte ind i Polen er 179 mennesker frosset ihjel i Polen.

134 døde i december som følge af kulden, 22 i januar, og indtil nu er dødstallet for februar på 23. De kommende dage er der nye kulderekorder på vej i Polen.

Advarsler

Polakkerne opfordres derfor til at vække livsløse og hjemløse i parker og på andre offentlige steder for at reduceret antallet af dødsfald i de kommende dage, oplyser polsk politi.

Opsyn

I de store polske byer patruljerer politiet fast på steder, hvor hjemløse normalt søger tilflugt fra kulden, f.eks. parker, tomme byggepladser eller kloakker.


Statistikchef fyret på mistanke om fusk og korruption

0

Agenter fra Polens antikorruptions bureau er gået i gang med at kulegrave papirer i GUS’ hovedkvarter. Chefen er fyret. Arkivfoto


WARSZAWA: Polens statsminister, Donald Tusk, har fyret chefen for det nationale statisk kontor GUS. To millioner zloty, som skulle bruges i forbindelse med en folketælling, gik til bonus til chefer.


Polens statsminister, Donald Tusk, har fyret chefen for Det Centrale Statistiske Kontor (GUS).

Tusk traf beslutningen om at skride til afskedigelse, da det kom frem, at 67 chefer i GUS havde fået udbetalt 2,3 millioner zloty i bonus.

Penge til folketælling

Pengene var øremærket til at forberede den folketælling, som skal finde sted i Polen til foråret.

Det skriver avisen Rzeczpospolita.

Korruptionsmistanke

Det polske nyhedsbureau PAP fortæller, at det Centrale Antikorruptions Bureau har indledt en undersøgelse af en række indkøb, som GUS foretog i 2009 og 2010.


EU kommisær fastholder krav til Polens budget

0

EU-kommissær Olli Rehn mener, at Polens gode økonomiske udvikling gør det muligt at opfylde EUs krav. Foto: EU


BRUXELLES: Polen skal senest i 2012 nedbringe underskuddet på de offentlige finanser til tre procent af bruttonationalproduktet (BNP).


Senest i 2012 skal Polen opfylde kravet om, at underskuddet på det offentlige finanser højst må udgøre tre procent af bruttonationalproduktet, BNP.

Svært at opfylde kravet

EUs finanskommissær Olli Rehn vil ikke slække på kravet, selvom den polske regering siger det vil blive svært at opfylde det.

Efter et møde med Polens statsminister Donald Tusk og finansminister Jacek Rostowsk, sagde Olli Rehn, at det er muligt at gennemføre kravet.

Ingen ny deadline

Han ser derfor intet behov for at forlænge deadline udover 2012, skriver Warsaw Business Journal.

– Jeg forventer indenfor kort tid at få svar på de spørgsmål, jeg har rejst vedrørende Polens finansielle justeringer, sagde Rehn.

Nedskæringer – ikke højere skatter

Polens finansminister Jacek Rostowski sagde, at regeringen vil skære ned på udgifterne, men ikke har planer om at hæve skatterne.

Den polske regering forudser et underskud på 6,5 procent i 2011, i 2012 bliver det 4,5 procent, mens det i 2013 ender på 2,9 procent.


Formel 1 kører i bedring

0


WARSZAWA: Polske medier rapporterer, at Formel 1 racerkøreren Robert Kubica er flyttet ud fra intensivafdeling efter at være behandlet med svære kvæstelser.


Formel 1 racerkøreren Robert Kubica, der blev hårdt såret i en ulykke på vej til et løb i det nordlige Italien, er blevet flyttet ud af intensivafdelingen på Santa Corona hospital i Pietra Ligure, oplyserne lægerne.

– Robert Kubica tilstand er tilfredsstillende, sagde en talsmand fra sygehuset i dag.

Kubica, der er 26 år, blev opereret for tredje gang i onsdags af den anerkendte kirurg Francesco Lanza.

Mandag holder lægerne nyt pressemøde om den polske Formel 1 kørers tilstand.


Nye regler fra i dag for polske pantebreve

0

Den danske advokat Peter Tærø Nielsen er stifter og seniorpartner i Peter Nielsen & Partners (PNP) Law Office i Warszawa. Arkivfoto.


WARSZAWA: Reglerne for pantebreve ændres radikalt fra i dag, oplyser den dansk-polske advokat Peter Tærø Nielsen fra Peter Nielsen & Partners Low Office i Polen.


Polen reformerer sit pantebrevssystem. Det betyder markante ændringer, oplyser den dansk-polske advokat Peter Tærø Nielsen fra firmaet PNP Low Office i Warszawa.

Ændringerne skal gøre det enklere, billigere og mere fleksibelt at bruge pantebreve til sikring af gæld.

– Der er tale om store ændringer. Derfor anbefaler vi virksomheder, landbrug og privatpersoner, som enten har sikret sin gæld, eller har lånt mod sikring i pantebreve, at være opmærksomme på de nye regler, siger advokat Peter Tærø Nielsen fra sit kontor i Polen.

Kun en type

Der har indtil i dag eksisteret to former for pantebreve i Polen, som ikke kan sammenlignes med danske betegnelser:

”Hipoteka kaucyjna” er pantebreve i fast ejendom, der sikrer eksisterende og fremtidige krav. Den type pantebreve bliver ofte brugt i boliglån, hvor der sikres mere end lånesummen, for eksempel for at sikre långiver mod ikke forfaldne renter og strafrenter.

”Hipoteka zwykla” sikrer i modsætning til ovenstående et konkret beløb, der er kendt på underskrivelses-tidspunktet.

Fremover vil der kun være en slags pantebreve i Polen.

Fordel for låntager

I forhold til de hidtidige regler vil den nye lov give lånetager en fordel frem for långiver, oplyser Peter Tærø Nielsen.

Læs mere om de nye regler i det seneste nyhedsbrev fra Peter Nielsen & Partners (Følg linket til højre)