Polakker i udlandet kan brevstemme for første gang

    Embassy_of_Poland_in_Denmark

    Den polske ambassade i Hellerup, hvor polakker i Danmark tidligere skulle sætte deres kryds ved parlamentsvalg. Nu kan polakkerne brevstemme. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    KØBENHAVN: Polakkerne i Danmark får nu for første gang mulighed for at brevstemme til et parlamentsvalg.


    Det er blevet nemmere for polske statsborger i Danmark, at stemme til det polske parlamentsvalg til Sejmen og Senatet den 9. oktober.

    Ved tidligere parlamentsvalg skulle polakker i Danmark møde personligt op på ambassaden, hvis de ville sætte deres kryds. Også selv om de boede på Skagen.

    Kontakt ambassade

    Polske statsborgere med stemmeret skal, for at deltage i valget, registrere sig på ambassadens hjemmeside. Hvis man ønsker at brevstemme, skal man registrere sig inden 24. september. Herefter vil man få tilsendt en stemmeseddel og valgmateriale. Stemmesedlen skal returneres, og være ambassaden i hænde inden den 9. oktober.

    Personligt fremmøde

    Hvis man ønsker at stemme personligt, skal man registrere sig inden 6. oktober. Det er kun muligt at stemme personligt til det polske parlamentsvalg ved personligt fremmøde på Polens ambassade i Hellerup ved København.

    TILMELDING TIL VALG
    Eksternt link: Polens Ambassade i København (polsk)