Polen_holder_fri_i_dag
WARSZAWA: I dag er det helligdag i Polen, og polakkerne holder fri.

I dag, den 15. august, holder polakkerne fri.

Det er i dag Jomfru Marias Himmelfarts dag, og flere steder kaldes dagen også for Maria-høstmesse.

Afslutning af høst

Tidligere blev dagen markeret som afslutning på høsten, og der var store fester i hver eneste landsby i Polen. Det var også på denne dag, at den polske adel gav brød og andre gaver til kongen.

Traditionen med at fejre høsten lever stadig flere steder i Polen, men langt de fleste polakker holder fri.

Også Forsvarets dag

Dagen er også kendt som Soldaternes dag, eller Forsvarets dag.

I 1920 lykkedes det polakkerne at slå den sovjetiske Røde Hær tilbage mod øst, og det var også den 15. august.