Royal Greenland står for en af de store eksport-varer fra Danmark til Polen, der er fisk og skaldyr. Foto: Jens Mørch, polennu.dk..
KØBENHAVN: Danmarks eksport til Polen er steget med 50 procent, siden Polen kom med i EU viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Polen er et stadig vigtigere eksport marked for Danmark viser ny rapport fra Danmarks Statistik Dansk Udenrigsøkonomi 2012.
Eksporten steget 50 procent
Siden 2005 er Danmarks eksport til Polen steget med 50 procent, mens Danmarks samlede eksport kun er steget med 30 procent. I 2012 eksporterede Danmark for i alt 18,9 milliarder kroner til Polen.
Maskiner, svinekød og medicin
De største danske eksport varer til Polen er svinekød, levende dyr, maskiner og lægemidler. Inden for gruppen af maskiner udgør pumper og dele til pumper en stor andel. Også eksporten af transportydelser er steget til Polen. Her udgør søtransporten den største andel.
Vigtigt eksport-marked
Formand for Polsk-dansk Handelskammer Egil Rindorf glæder sig over det billede, der tegner sig i rapporten fra Danmarks Statistik.
– Tallene viser, at der er store potentialer i vores nabo-lande. Vi taler meget om BRIK landene og fjernere eksport markeder, men en rapport som denne viser, at der er store muligheder for danske virksomheder i Polen, som er et af vores største nabo-lande, siger Egil Rindorf.
Største vækst mulighed i 50 år
– Som jeg ser det, kan Polen være den største vækst mulighed for dansk erhvervsliv de sidste 50 år. Polen er et halvt Tyskland, og hvis vi kender vores besøgelsestid her, så er der rigtigt meget at vinde, siger Egil Rindorf.