lewandowski_mod_tyskland_2015_september
FRANKFURT: Trods en flot indsats måtte Polen indkassere det første nederlag i kvalifikationen til EM i fodbold i Frankrig næste sommer.
LÆS  Polakker vil have krigsskadeerstatning fra Tyskland


Trods en flot indsats, måtte Polen fredag indkassere det første nederlag i kvalifikation til EM. Polen tabte 3 – 1 til Tyskland i Frankfurt efter en spændende kamp.

Foran fra start

Tyskland kom foran på et mål af Thomas Mueller allerede efter 13 minutters spil, og seks minutter efter stod der 2 – 0 på et mål af Mario Goetze. Det var især en svag polsk forsvarsindsats, der kostede dyrt for polakkerne i kampens start.

Lewandowski igen

Men efter 37. minutters spil fik den polske anfører Lewandowski pyntet på resultatet til 2 – 1 efter et flot mål. Trods en god indsats i en spændende kamp, så var det de tyske verdensmestre der klarede sig bedst, og otte minutter før tid kunne Goetze bringe Tyskland foran til slutstillingen 3 – 1. I det første opgør vandt Polen 2 – 0 i Warszawa.

Tyskland nummer 1

Resultaterne fra kampene i går betyder, at Tyskland nu fører gruppen med 16 point. Polen er nummer 2 med 14 point. De to bedste fra hver gruppe går direkte videre til slutrunden.

LÆS MERE
polennu.dk: Stillinger og resultater fra polsk fodbold

Kampe mandag

Mandag spilles der igen EM-fodbold. Polen skal møde gruppens bundskraber Gibraltar i Warszawa. Tyskland skal møde Skotland på udebane, og Irland tager hjemme imod Georgien.

Stilling

Stillingen i gruppe D efter fredagens kampe

Tyskland 16 point
Polen 14 point
Irland 12 point
Skotland 11 point
Georgien 6 point
Gibraltar 0 point

LÆS  Uofficielt: USA vil flytte soldater fra Tyskland til Polen
LÆS  Tyskland er fortsat uden ambassadør i Polen