Jaroslaw_Kaczynski_genvalgt_polennu
WARSZAWA: Oppositionen i Polen står til rekordstor fremgang efter regeringens aflytnings-skandale.

Hvis der var valg i Polen i dag, ville Jaroslaw Kaczynski og Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), opnå støtte fra 40,7 procent af vælgerne. Det er den største tilslutning til PiS i en måling nogensinde.

Under hver tredje

I målingen står det store regeringsparti, Borgernes Platform (PO) med statsminister Donald Tusk i spidsen, til at få 28,8 procent af stemmerne.

Resultatet af meningsmålingen kommer ovenpå offentliggørelsen af en række hemmelige optagelser mellem regeringsmedlemmer og andre ledende polakker. Optagelserne har givet store skrammer til regeringen.

To partier yderligere

Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD) står overraskende til 10,5 procent af stemmerne, mens det Nye Højre, der ikke er i Sejmen i dag, ville 6 procent.

Det lille regeringsparti, Det Polske Bondeparti, står til at få 4,8 procent, og vil dermed ikke blive repræsenteret i parlamentet hvis der var valg i dag. Polen har en spærregrænse på 5 procent.

Ingen andre partier vil opnå valg, hvis polakkerne skulle stemme i dag.