tidligere_carlsberg_direktør_bliver_ny_lot_chef
WARSZAWA: Bestyrelsen for det polske luftfart selskab, LOT, har udnævnt den 51 årige Marcin Pirog til ny topchef.

Marcin Pirog, som fra 2000 til 2008 stod i spidsen for Carlsberg i Polen, bliver ny topchef i luftfartselskabet LOT.

Det skriver flere polske medier.

LOTs nye administrerende direktør er 51 år. Ud over Carlsberg har han haft topposter i Leaf Group, E. Wedel og Total.

På vej mod privatisering

Marcin Pirogs første store opgave bliver at fortsætte processen med at gøre det polske luftfartsselskab klar til privatisering.

Den nuværende ejer, Ministeriet for Offentlig Ejendom, lægger op til at sælge sine aktier i sidste halvdel af 2011.

Tre potentielle købere

Avisen Gazeta Wyborcza skriver, at de potentielle købere i øjeblikket omfatter tre luftfatsselskaber: Air France, British Airways og Turkish Airlines.

Marcin Pirog afløser Sebastian Mikosz, der for få uger siden forlod jobbet efter 19 måneder på posten.