BRUXELLES: EU Kommissionens næstformand siger, at den særlige mekanisme der kan tage penge fra Polen for brud på retsstaten er klar i år.
EU kan tage penge fra Polen i anden halvdel af 2021, oplyser Europa-Kommissionens næstformand.
– Jeg er glad for, at vi efter en hård politisk kamp, endelig har fået en mekanisme. Vi vil bruge den straks efter at EU-domstolen har behandlet klagerne fra Ungarn og Polen. Vi vil så udarbejde et direktiv for anvendelsen af mekanismen. Så jeg forventer vi kan tage den i brug i anden halvdel af 2021, siger EU-kommissionens næstformand Vera Jourova i et interview i den seneste udgave af det tyske ugemagasin Der Spiegel.
Den nye mekanisme, der kan straffe lande økonomisk som ikke overholder retsstatsprincipperne er kommet igennem på EU-topmødet sidste sommer. Det skete efter pres fra blandt anden den tyske kansler Angela Merkel og den danske statsminister Mette Frederiksen.
LÆS OGSÅ: Mette og Merkel havde ret – Polen tog fejl
Før mekanismen blev gennemført, krævede det enstemmighed at tage penge fra et medlemsland. Med den nye mekanisme kræves der blot et simpelt flertal, og det betyder at EU fremover kan tage penge fra Polen når den polske regering bryder EU-aftalerne. Vera Jourova forsikrer, at direktivet bliver udarbejdet på en måde, så det kun er regeringerne og ikke borgerne, der bliver straffet for brud på EU-værdierne.
EU er ikke passiv
Jourova afviser, at Europa-Kommissionen er passiv overfor Polen og Ungarn, der har ignoreret flere afgørelser fra EU-domstolen i lang tid. Næstformanden siger også, som modsvar til kritikken, at kommissionen indenfor den seneste uge har sendt endnu en sag til EU-domstolen mod Polen. Kaczynski-regeringen vil ikke stoppe den politiske udpegning og vurdering af dommerstanden, som er blevet organiseret i et nyt råd under højesteret i Polen. Jourova siger, at hun har bedt EU-domstolen om at forlange af Polen, at det særlige råd suspenderes indtil sagen er færdig behandlet.
LÆS OGSÅ: Europa-Kommissionen sender Polen til EU-domstolen
EU vil tage penge fra Polen
Mens de fleste EU-lande står sammen om strategien, der går ud på at tage penge fra Polen som den eneste måde at stoppe Kaczynski-regeringens sabotage af EU på, så vil et flertal i det danske Folketing alligevel gå dansk enegang på tværs af EU-sammenholdet.
Danmark vil LGBT-symbol effekt?
Den kommende onsdag skal forslaget førstebehandles i Folketinget. Flertallet af medlemmerne vil føre en dansk sag ved EU-domstolen (Danmark mod Polen) på grund af LGBT-frie zoner, som ellers ”kun” findes som lokale og regionale erklæringer. Ikke som en lov, ikke som en national parlamentarisk beslutning, hvorfor det ikke er en sag EU-domstolen kan behandle. Flere af partierne ved det godt, siger de til polennu.dk – men de mener, at symboleffekten er det vigtigste i den nye danske sag mod Polen.
LÆS OGSÅ: EU-domstolen: Polen skal stoppe sager mod dommere
LGBT-sag mod Polen kan udløse valg
Hvis det danske folketing beslutter sig for at rejse sagen på onsdag, bliver det med et flertal uden om den danske regering. På den baggrund kan regeringen udskrive folketingsvalg. Et valg der formentlig vil betyde, at det tidligere regeringsparti Venstre vil blive halveret i størrelse, viser flere danske meningsmålinger.
Det er Venstre-stemmer der bliver afgørende for om Danmark går enegang ved EU-domstolen. Det er kun Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der ikke er med som forslagsstillere til kravet om dansk enegang ved EU-domstolen. Nye Borgerlige står til stor fremgang hvis der udskrives valg – en fremgang der bliver på bekostning af Venstre, der som nævnt er et af partierne bag forslaget.
polennu.dk har siden mandag forsøgt at få Venstre til at fortælle om partiet fortsat vil stemme for LGBT-forslaget mod Polen. Det er ikke lykkedes.
Sjusk med LGBT-krav
Som polennu.dk har beskrevet i en leder artikel den 11. marts, har Danmark ikke en chance for at vinde sagen, og et nederlag vil være en stor symbolsk sejr og en stor hjælp for Kaczynski-regeringen, der gerne ser Polen stå uden for EU. Læs hele lederen her:
LEDER: Medlemmer af Folketinget sjusker med LGBT krav
– Glem ikke; vi har aldrig før haft en så stærk mekanisme til at beskytte retsstatsprincippet. Regeringer der bliver udsat for den, vil føle smerte, mens borgerne ikke bliver ramt. Det er også derfor, at det er værd at vente på EU-domstolens dom. Med dommen i hånden er vi i stand til at handle omgående, og med juridisk rygdækning, siger EU-kommissionens næstformand Vera Jourova til Der Spiegel.