Polen vinder EM-sølv i fægtning

0

Den polske fægter Aleksandra Socha har vundet EM-sølv til Polen, og satser på deltagelse ved OL. Arkivfoto.


SHEFFIELD: Polens Aleksandra Socha vinder EM-sølv i fægtning for kvinder, og satser nu på OL i London til sommer.


Den polske fægter Aleksandra Socha har vundet EM-sølv til Polen ved en turnering i Sheffield, England.
Hun tabte knebent i finalen til den ukrainske fægter Olga Kharlan.

Tættere på OL

– Denne EM-medalje bringer Aleksandra Socha tættere på OL i London næste år, siger Jacek Słupski, der er generalsekretær for det polske fægteforbund.

Guld i Danmark

Selvom Socha har vundet EM-guld i København i 2004, og bronze i 2003 ved VM i Havana, Cuba, har hun endnu ikke vundet en OL-medalje. I Athen 2004 blev hun nummer 11, og nummer 18 i Beijing.


Polske børnehjems-børn på ferie i Danmark

0

Polske børnehjems-børn har ugen igennem hygget sig i Kolding. De lokale og Beredskabsforbundet havde lavet en vandrutschebane til børnene, der også besøgte bl.a. Legoland og Sommerland Syd. Foto: Niels Ove Skøtt.


KOLDING: Meget tidligt i morges kom 30 børnehjemsbørn fra Katowice-området tilbage efter en uges leg og kammeratskab i Danmark.


30 polske børnehjemsbørn i alderen fra 8 til 16 år, og deres tre pædagoger, kom tidligt i morges hjem efter en uges sommerlejr i Danmark.

Projekt Østbørn Kolding

Det er det lokale initiativ, Projekt Østbørn Kolding, der for 19. år i træk, arrangere en uges sommerlejr for børnehjemsbørn, der kommer fra ni forskellige steder i Katowice-området.

– Det vigtigste for os, er at give børnene en uforglemmelig oplevelse, siger lederen af lejren, Else Højsager.

Besøg i Legoland

Ugen igennem har der været arrangeret aktiviteter for de polske børn. Børnene har blandt andet kørt i gocart, været i Legeland hos Bowl´n Fun, været i Sommerland Syd og i Legoland.

– Både børn og pædagoger siger til mig, at de har haft en uforglemmelig uge i Danmark, og det er vi glade for, siger Else Højsager.

Myndigheder i Katowice

Projekt Østbørn arbejder sammen med de sociale myndigheder i Katowice, og samarbejdet omfatter ikke alene sommerlejren, men også indsamling til børnehjem og fritidsklubber i socialt belastede områder.

– Hvert år besøger vi Katowice, og de steder vi samarbejder med. På den baggrund kan vi se hvad de mangler, og senest har vi indsamlet skolemøbler, tøj, sko, hobbyartikler, blyanter og papir. Senest der var sendt en delegation til Polen var i maj.

Nemt at arbejde med

Lejrchefen Else Højsager siger, at arbejdet med de unge er meget nemt.

– De tre polske pædagoger var så engagerede at det var en stor fornøjelse at arbejde sammen med dem, og den lokale opbakning med frivillige og sponsorer er stor.

– Jeg har en frivillig til hvert barn, siger en stolt lejrchef til polennu.dk.

Fotoalbum

En af de lokale der støtter projektet, er den lokale fotohandler Carsten Popp fra PhotoCare i Kolding. Inden afrejsen fik deltagerne et fotoalbum med ugens oplevelser med hjem fra den årlige sommerlejr i Lurendal ved Kolding.

Blå blink

Beredsskabsforbundet i Kolding støtter også op om initiativet. Sammen med andre lokale byggede de en vandrutchebane til de polske børn, ligesom der blev seriøs vandkamp, da brandbiler med blå blink dukkede op, og slangerne blev rullet ud til vandleg og anden pjank.

Frivillige bidrag

– Gavmilde virksomheder og enkeltpersoner yder bidrag i form af gaver, et eller flere måltider mad, gratis adgang til forlystelser, og sponsorbidrag i form af kontantbeløb. Nordea Fondens har f.eks. givet en check på 10.000 kroner, siger Else Højsager, Projekt Østbørn Kolding.

LÆS MERE
Eksternt link: Projekt Østbørn Kolding

SE BILLEDER
Eksternt link: Se alle billederne fra lejren på polennu.dk på Facebook

Link til fotograf Niels Ove Skøtt hjemmeside


Polen vandt hold VM i speedway for tredje gang i træk

0

Polen vandt i aften hold VM i speedway foran Australien og Sverige. Danmark fik ingen podieplads, men sluttede på en fjerde og sidstplads. Foto: TV/Martin Bager, polennu.dk.


GORZOW: Det polske hold blev verdensmestre i speedway foran Australien og Sverige. Danmark sluttede sidst i finalen.


Med 51 point vandt Polen finalen i hold VM i speedway foran Australien, der fik 45 point.

Det polske hold kom dårligt fra start og fik ikke en eneste sejr i de første otte heats.

Stærk kørsel af Gollob

Derefter vandt polakkerne fem heats i træk, hvoraf den individuelle verdensmester Tomasz Gollob stod for de tre.

Gollob kørte også den endelige sejr hjem til Polen, da han vandt 25. og sidste heat.

Danmark sluttede sidst

Sverige fik tredjepladsen med 30 point, mens Danmark sluttede sidst med 29 point.

Polens hold bestod af Tomasz Gollob, Jaroslaw Hampel, Piotr Protasiewicz, Janusz Kolodziej og Krzysztof Kasprzak.


Ny hjemmeside om baltisk topmøde i Gdansk

0

Direktøren for Baltic Development Forum, Hans Brask og formanden, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og Zuzanna Armada, polennu.dk i Gdansk i forbindelse med forberedelserne til det baltiske topmøde. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


KØBENHAVN: Europa-kommissionen, Baltic Development Forum, det polske formandskab, Gdansk by og region har åbnet ny hjemmeside om det baltiske topmøde i Gdansk.


Europakommissionens 2. årskonference om EU’s strategi for udviklingen i Østersøområdet og det 13. baltiske topmøde i Baltic Development Forum gennemføres i Gdansk til oktober i samarbejde med den polske regering og det polske EU-formandskab, Region Pomorski og Gdansk by.

Nu kan debatten og de praktiske forberedelser følges på en ny hjemmeside.

Donald Tusk med

Arrangementet finder sted fra den 24. – 26. oktober i Gdansk. Polens statsminister Donald Tusk deltager sammen med flere andre statsledere fra det baltiske område.

Uffe er formand

Danmarks tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, er formand for den baltiske organisation, og er blandt de mange fremtrædende indledere.
polennu.dk er mediepartner til arrangementet, og vil følge forberedelser og debatten før, under og efter topmødet.

Arrangørerne har netop åbnet en hjemmeside:

LÆS MERE
Eksternt link: Baltic Development Forum Summit 2011 Gdansk


SAS udvider antallet af flyvninger til Polen

0

SAS udvider antallet af afgange fra København Lufthavn til de polske byer Wroclaw og Poznan. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


KØBENHAVN: Flyselskabet SAS indsætter fra oktober flere afgange til Poznan og Wroclaw.


Fra 2. oktober bliver det muligt at flyve med SAS fra København til Poznan i Polen alle dage i ugen.

SAS udvider dermed forbindelsen markant fra fem ugentlige afgange i dag til 12 afgange om ugen.

Det skriver rejseportalen check-in.dk.

Flere ture til Wroclaw

Ruten til Wroclaw, som SAS åbnede i maj i år, bliver også udvidet.

Hidtil har SAS fløjet fire ugentlige flyvninger til Wroclaw. Fra 2. oktober bliver der tale om seks flyvninger hver uge.

55 afgange om ugen

Med udvidelsen af de to ruter, når SAS op på 55 ugentlige flyvninger mellem Danmark og Polen mod 46 i dag.

Flyselskabet har også direkte forbindelser mellem København og den polske hovedstad, Warszawa, samt Gdansk.


Tornado ødelægger huse og afgrøder i Polen

0

Voldsom regn, hagl og tornadoer har ødelagt 300 bygninger og ødelagt afgrøder. Arkivfoto.


LODZ: Kraftigt tordenvejr og tornadoer har ramt det centrale Polen, og forårsaget omfattende skader på bygninger og afgrøder.


Voldsomt tordenvejr, kraftige hagl og tornadoer hærgede dele af det central Polen i går. Det var især i Mazovian og Lodz regionerne.

700 bygninger skadet

Et tornado ødelagde 300 bygninger, fjernede mange hustage, væltede træer og rev el-ledninger ned. I dag blev skader gjort op. I alt menes 700 huse og bygninger at være skadet ovenpå uvejret.

Statsminister besøg

Den polske statsminister Donald Tusk besøgte området i dag, og lovede at ofrene for uvejret vil modtage økonomisk støtte, uanset om de er forsikret eller ej.

Store landbrugsområder er oversvømmet, og mange værdifulde afgrøder er gået tabt.


Arbejdsmarked

0

Fordeling på sektorer

Ved udgangen af 2013 var 15,5 millioner polakker i beskæftigelse.
• 1,9 millioner (12,6 %) arbejdede indenfor landbrug, skovbrug eller fiskeri
• 4,8 millioner (30,4 %) arbejdede i industri, byggeri og handel
• 8,8 millioner (57 %) arbejdede i servicesektoren

Kilde: Glówny Urzad Statystyczny - Central Statistical Office

De fire hold er klar til VM-finale i speedway i Polen

0

Australien og Sverige slog torsdag aften Rusland og England i kampen om de sidste finalepladser.


GORZOW: Polen, Danmark, Australien og Sverige kæmper lørdag aften om verdensmesterskabet i speedway for hold.


Polen er favoritter, når de lørdag aften skal forsvare deres titel som verdensmestre i speedway for hold.

Løbet bliver kørt i på polakkernes hjemmebane i Gorzow.

Polen og Danmark direkte kvalificeret

Polen kvalificerede sig allerede i sidste weekend til finalen med sejr over England, Rusland og Tjekkiet.

Også Danmark gik direkte til fianlen efter at have slået Sverige, Australien og Tyskland.

Australien og Sverige i finalen

Torsdag aften blev der i Gorzow kørt om de sidste to pladser i finalen.

Australien vandt løbet foran Sverige, og de to hold er nu klar til at møde Polen og Danmark på lørdag.


Polsk politi mistænkes for drab på dansker

0

Politiet i Szczecin bliver nu undersøgt af anklagemyndigheden, efter at en 26-årig dansker mistede livet efter kontroverser med polsk politi. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


SZCZECIN: Flere vidner hævder, at det var polsk politi der var skyld i, at en 26-årig dansker døde efter at have været i håndgemæng med polsk politi.


Den polske anklagemyndigheder har iværksat en undersøgelse om politiets rolle i en danskers død i juni, skriver Ekstra Bladet.

Baggrund

Da den 26 årige dansker Michael Jensen efter en bytur i Szczecin den 18. juni gik hjem, blev han overfaldet af kriminelle. Vidner så overfaldet og tilkaldte en ambulance. Da ambulancen ankom, gik den berusede og forslåede dansker i håndgemæng med ambulance-folkene, der herefter tilkaldte politiet og kørte igen.

Da politiet kom, blev danskeren voldelig, og de polske betjente svarede igen med en hårdhændet behandling, hævder flere vidner. Michael Jensen gik i koma, og blev erklæret for død ti dage senere.

Politiet skyldig

Michael Jensens nære veninde, polske Patricja Glowacka, anklager politiet for at have ansvaret for den tragiske hændelse.
– Sandheden er, at hvis politiet og ambulancerne ikke var kommet, så ville Michael stadig være i live, siger den 22-årige kvinde til bt.dk.

Mange vidner

Sagen har vakt stor harme i Polen, og sagen alvor understreges af, at det nu er en anklagemyndighed uden for Szczecin, der skal undersøge sagen. Familie og pårørende til den afdøde, der tidligere havde boet i byen, har samlet et belastende vidnemateriale, der fastslår at poltiet først efter ti minutter, og efter at have gennembanket danskeren, forsøgte at genoplive ham. Men da var det for sent.

Polsk politi ønsker ikke at udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt.


Nyuddannede har svært ved at finde job i Polen

0

Der bliver flere og flere arbejdsløse unge akademikere i Polen. Regering er på vej med et initiativ. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


WARSZAWA: Blandt de arbejdsløse polakker er mere end 220.000 unge kandidater under 26 år.


Ifølge en ny rapport fra Polens nationale statistisk kontor GUS, har én ud af ti arbejdsløse i Polen en afsluttet universitetsuddannelse. Den polske regering forbereder en særlig pakke til at hjælpe de nyuddanede at komme ind på arbejdsmarkedet. Pakken er at blive præsenteret i løbet af de næste par uger.

Praktikker ved side af universitetet

Næsten 41 procent af de polske studerende arbejder eller har praktik under uddannelsen. Flere og flere studerende ved, at det er vigtigt at få erhvervserfaring, også mens de læser på universitetet. Den erfaring kan netop sikre dem et job efter endt uddannelse.

Lave løn

10 procent af de studerende arbejder for en løn der er lavere end 900 zloty om måneden, mens halvdelen tjener 1486 zloty i gennemsnit, mens yderligere 10 procent tjener mere end 2760 zloty om måneden – oplyser rapporten.

Balancen mellem job og liv

Ifølge rapporten sætter unge polakker mest pris på balance mellem job og liv. De plejer derfor at være mere opmærksomme på andre aspekter ved jobbet end lønnen, f.eks. mulighed for personlig udvikling, lære nyt og få erfaring, arbejde med dygtige folk, eller for at tilfredsstille egne personlige interesser.

Lønnen er et af de mindre vigtige aspekter i valget af job.