Polske avisers oplag falder fortsat

0

Selskabet bag dagbladet Rzeczpospolita er blevet solgt af Mecom, som i Danmark ejer Berlingske og en række andre dagblade


WARSZAWA: Medieselskabet Mecom sælger sine landsdækkende aktiviteter i Polen, hvor aviserne er i tilbagegang.


På et år har den polske tabloidavis Fakt mistet 16,6 procent af sit oplag, viser de seneste tal fra analysefirmaet ZKDP.

Med 384.376 daglige solgte eksemplarer er Fakt stadig den største avis i Polen.

Seriøs tilbagegang

Den seriøse avis, Gazeta Wyborcza, har også mistet læsere. I maj i år lå oplaget på 305.201 eksemplarer, hvilket er 9,7 procent mindre en i samme måned sidste år.

Dagbladet Rzeczpospolita solgte 134.158 eksemplarer og gik dermed tilbage med 4,4 procent.

Mecom sælger bladgruppe

Rzeczpospolita har hidtil haft den britiske mediekoncern Mecom, som hovedaktionær.

Mecom har netop meddelt, at det sælger sine ejerandel på 51,01 procent af aktierne i selskabet Presspublica Sp. z.o.o., som ejer Rzeczpospolita, samt erhvervsavisen parkiet og ugemagasinet Uwazam Rze.

Køberen er det polske selskab Gremia Media, som betaler 80 millioner zloty for aktierne.

Forsat på det polske marked

Mecom begrunder salget med uenighed med den polske stat, som er den anden ejer af Presspublica.

Salget betyder ikke, at Mecom trækker sig ud af Polen. Koncernen ejer stadig selskabet media regionale, som udgiver 9 regionalaviser, to regionale ugeblade, tre regionale gratisaviser, samt en række nyhedssites.


Hviderussisk domstol dømmer polsk journalist til tre års fængsel

0

Andrzej Poczobut er igen en fri mand


MINSK: Den polske journalist Andrzej Poczobut er blevet løsladt fra fængsel i Hviderusland efter en betinget dom for at fornærme præsidenten.


En domstol i Hviderusland har idømt den polske journalist Andrzej Poczobut tre års fængsel for at fornærme landets præsident Alexander Lukashenko.

Dommen var betinget, og Andrzej Poczobut blev efter dommen løsladt fra det hviderussiske, hvor han har tilbragt de seneste tre måneder.

Polsk kritik af dommen

En talsmand for Polens udenrigsministerium udtrykker kritik af dommen og kalder retsagen for uretfærdig og ikke i overensstemmelse med loven.

Samtidig glæder det polske udenrigsministerium sig over, at Andrzej Poczobutnu er på fri fod og kan vende hjem til sin familie.

Ministeriet opfordrer regeringen i Hviderusland til at løslade alle politiske fanger og stoppe undertrykkelsen af protester mod styret.

Angreb på demonstranter

Hviderussisk politi har flere gange slået hårdt ned på fredelige demontrationer. Det skete senest på Hvideruslands uafhængighedsdag 3. juli, hvor modstandere af regime demonstrerede deres utilfredshed.

Alexander Lukashenko vandt tidligere på årets præsidentvalget, men afstemningen var præget af udbredt svindel.

Flere af oppositionens kandidater blev fængslet efter valget. Samme skæbne overgik journalister, der vovede at skrive kristisk om valget og Alexander Lukashenko.

En af dem var Andrzej Poczobut, der er korrepondent for den polske avis Gazeta Wyborcza.


Næsten alle polske børn får lommepenge til sommerlejr

0

Sommerferie er en god mulighed for at lære børn at styre sine egne penge. Foto: O.Eversmeyer


WARSZAWA: 98 procent af de polske forældre giver deres børn lommepenge med, når de skal på sommerlejr.


Sommerlejre er en god mulighed for at lære børn at styre egne penge. Det mener de polske forældre, hvis børn skal på lejr til sommer.

Lommepenge er nødvendig

82 procent af de adspurgte mener, at ekstra lommepenge er nødvendige. 20 procent mener, at pengene gør børn mere selvstændige.

220 zloty til to-uger

33 procent af de polske forældre mener, at 100 – 149 zloty i lommepenge er passende til to ugers ferie, 20 procent giver deres børn mellem 150 og 199 zloty, mens 18 procent giver mere end 300 zloty.

I gennemsnit for et polsk barn 220 zloty til to ugers ferie.


Polsk tegnefilm kåret som årets bedste

0

130 personer har arbejdet i syv år for at lave den 21 minutter lange tegne og animationfilm. Foto: Uddrag fra filmen “Den Tabte By Switez”


PALM SPRINGS: Tegnefilmen i “Den Tabte By Switez”, der er lavet af den polske instruktør Kamil Polak, er blevet tildelt hovedprisen i kortfilmfestivalen Palm Springs International ShortFest.


Filmen “Den Tabte By Switez” handler om en mystisk, fortryllende by, der ligger på bunden af en sø. Historien er inspireret af en ballade der er skrevet af den polske forfatter Adam Mickiewicz.

3D med klassisk animation

Filmen er et polsk-canadisk projekt, og er et mix af 3-D teknik og klassisk animation. 130 personer har arbejdet i syv år på den 21 minutter lange tegnefilm.

Mest prestigefyldte festival

“Den Tabte By Switez” har udover prisen ved denne mest prestigefyldte tegnefilm-festival i Nordamerika – Palm Springs International ShortFest, også opnået hæder og priser ved Annecy Internationale Animation Film Festival i Krakow, samt Berlinale Shorts Competition.

SE MERE
Eksternt link:
“Den Tabte By Switez” forfilm


Parlamentsvalget i Polen bliver måske den 9. oktober

0

Polens præsident Bronislaw Komorowski på vej ind til pressemødet, hvor han meddelte at Polen gennemføre parlamentsvalg den 9. oktober. Foto: gov.pl.


WARSZAWA: Polens præsident Bronislaw Komorowski sagde på et pressemøde i går, at det polske parlamentsvalg vil finde sted den 9. oktober.


Polens præsident sagde i går, at parlamentsvalget i Polen vil blive holdt den 9. oktober.

Formelt i august

– Jeg vil, i henhold til forfatningen, formelt meddele beslutningen i begyndelsen af august, sagde Bronislaw

Ikke to dage

Komorowski meddelte samtidigt, at valget vil blive afviklet på en dag, selv om flere Sejmen medlemmer fra PiS havde arbejdet for, at valget skulle strække sig over to dag.

Højesteret

Sagen er nu indbragt af PiS (Lov og retfærdighedspartiet) til den polske højesteret. Denne sag er endnu ikke afsluttes, men menes ikke at kunne ændre den polske præsident og valgkommissionens beslutning.


Hvad polakkerne frygter mest i ferien

0

Flest polakker frygter at få dårligt vejr i deres sommerferie, og mener det kan være hovedårsagen til en dårlig ferie. På en af de mange indelukkede strande i Gdynia nord for Gdansk, var der ingen grund til at bekymre sig om vejret, da vor fotograf kiggede forbi forleden. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


WARSZAWA: To-ud-af-tre polakker mener, at myg og dårligt vejr er bedst til at ødelægge en sommerferie.


En undersøgelse foretaget af TNS OBOP har fastslået, at polakkerne er mere tolerante over for platte rejsearrangører, dårlig mad, dårligt selskab og dårligt hotel, end bidende insekter og dårligt vejr.

Vejret værst

72 procent af polakker at vejret er bedst til at ødelægge en ferie.

67 procent mener, at myg er værst, når det handler om at få sin ferie ødelagt. En ud af tre polakker fravælger at holde ferie på steder, hvor der kan være myg.

Tillid til rejsearrangør

Kun 14 procent i undersøgelsen er bekymret for at blive snydt af deres rejsebureau, 24 procent frygter at få nogle dårlige rejsekammerater, men 18 procent bekymrer sig om maden.

30 procent af polakkerne vælger de bedste hoteller til ferien.


Ridderborgen Malbork besøges af en halv million

0

Området ved Gdansk, hvor Malbork ligger, har gennem tiderne været udsat for mange herskere, men i 1457 blev det residens for de polske konger. I 1945 blev store dele af Malbork ødelagt af Anden Verdenskrig, og i 1961 åbnede det første museum på stedet. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


GDANSK: Europas største ridderborg Malbork genopbygges og moderniseres løbende. Polennu.dk har sammen med en halv million andre besøgt borgen.


Er man på besøg i Gdansk, kan en times kørsel føre en frem til Europas største ridderborg Malbork. Absolut et besøg værd.

Derfor er det næppe en tilfældighed, at mere end en halv million mennesker hvert år besøger stedet.

Polsk i 1457

Malbork blev bygget i perioden fra 1310 til 1398.

Området har gennem tiderne været udsat for mange herskere, og i 1457 blev det residens for de polske konger. Polen mistede slottet igen i 1772, men det blev atter polsk efter Første Verdenskrig. I 1945 blev store dele af slottet ødelagt af Anden Verdenskrig, men mange af de originale rum findes stadig.

I 1961 blev Malbork åbnet som museum, og en massiv udbygning af slottet blev færdiggjort i 2007, der bl.a. omfattede flere af de originale riddersale.

Utrættelig renovering

– Slottet bliver løbende og omhyggeligt renoveret og genopbygget efter gamle optegninger, siger Tomasz Oczkowski fra den lokale turistorganisation til polennu.dk.

Hvert år rekonstrueres Slaget ved Grunwald (Tannenberg) 1410 med flere tusinde deltagere på Malbork slottet. Flere gange har arrangement skabt trafikkaos grundet den store interesse for ridderne og forhistorien.

Audio-guide

Besøgende kan låne et sæt høretelefoner, der informerer om de enkelte ’stoppe-steder’ på det store Malbork område – og vel at mærke i den besøgendes efter tempo, og på flere sprog.

Rundvisning på Malbork

Vor fotograf har besøgt ridderborgen, og beskrevet en lille rundtur i tekst og billeder. Se herunder.

SE BILLEDER

polennu.dk: Fotograf Martin Bager har besøgte Malbork ved Gdansk.

Malbork blev bygget i perioden fra 1310 til 1398.


ANMELDELSE: Generaliserende og unuanceret

0


AARHUS: Bogen ’Dunska Odyseja’ om en polaks møde med Danmark anmeldes i dag af Urszula Zarzycka, polennu.dk.


”Dunska Odyseja” (Danske Odyssee).

Da polakken Marlena Galczynska var journalist på en hektisk erhvervsredaktion i Warszawa, og havde lyst til luftforandring, endte det med, at hele familien flyttede til Danmark. Marlena har på den baggrund skrevet bogen ”Dunska Odyseja” (Danske Odyssee), en fortælling om forfatterens møde med Danmark, danskerne og de danske myndigheder.

polennu.dk’s faste skribent Urszula Zarzycka, der er polsk født og bor i Danmark, anmelder her bogen.

Anmeldelsen

Bogen ”Dunska Odyseja” er dediceret forfatterens mand Karol og sønnerne Mikolaj og Antos samt buschaufførerne i Danmark. Forfatteren, Marlena Galczynska, har selv arbejdet som buschauffør i Storkøbenhavn. I bogen takker hun chaufførerne for deres støtte og hjælp. Forfatteren har siden 2007 boet med sin familie i Danmark. Hun er flyttet herop fra Polen i håb om at få mere tid til familielivet.

Danmark er beskrevet på en generaliseret og unuanceret måde og fremstår som et idyllisk glansbillede af et land, som næppe findes.

Det er enormt heldigt og dejligt at forfatterens nærmeste chef var så forstående over for hendes families behov. Men det er langt fra alle arbejdsgivere, som tager hensyn til medarbejdernes familieliv, og børnefamilierne kæmper for at få dagligdagen til at hænge sammen.

Mange danskere arbejder mere end 37 timer om ugen. Og ikke engang perspektivet til højere skat afholder dem fra det. Det er lige så svært at finde balancen mellem arbejds- og familielivet som i Polen og mange andre steder for den sags skyld. Det er bare nogle af eksemplerne hvor forfatterens beretning om forholdene i Danmark ikke helt stemmer overens med virkeligheden.

Til gengæld er det rigtigt at mange pensionister og plejehjemsbeboere tilbringer det meste af dagen i bybusserne for at sludre med buschaufføren eller medpassagererne. De er ensomme og savner kontakt med andre mennesker. Og plejehjemspersonalet har ofte simpelthen ikke tid til at hygge med de ældre hvor meget de end havde lyst til det. Dette er et mere realistisk billede af dagens Danmark.

Især afsnittene, hvor forfatteren sammenligner forholdene i Danmark og i Polen, er sat ude af proportioner. Danske velfærdsgoder er medfinansierede bl.a. gennem skatten, og skatteprocenten er langt højere i Danmark end i Polen.

Sætninger i stil med ”Hvorfor er det ikke sådan i Polen?” eller ”Her kan Polen lære noget af” mangler perspektiv. Danmark og Polen har haft vidt forskellige udviklingsvilkår og -muligheder. En velfærdsstat kan ikke bygges op på 20 år. Forfatteren skaber et perfekt Danmark og stiller det over for de reelle forhold i Polen.
Det er ikke rimeligt!

Forfatteren formår dog at beskrive nogle af sine oplevelser på en humoristisk måde, fx sine første køretimer som kursist og senere som fastansat buschauffør eller sin første fotoopgave i en integreret institution.

”Dunska Odyseja” er en typisk fortælling om de veluddannede udlændinge i Danmark, som ikke kan bruge deres kompetencer fra hjemlandet, og arbejder i jobbene de er overkvalificerede til. Der kommer et tidspunkt i deres liv hvor de indser at de nok aldrig kommer til at arbejde med det de allerhelst vil og er uddannede til. De er nødt til at tænke over deres liv og muligheder i Danmark, de får nye kompetencer og bliver ofte glade for deres nye karriere.

Bogen fortæller sådan en historie. Denne gang historien er skrevet af en polak.
Det ser ud til at forfatteren har det liv hun har drømt om. Jeg ønsker hende og hendes familie held og lykke.

Urszula Zarzycka


Polens parlaments-medlemmer brød ud i sang

0

Polens præsident Bronislaw Komorowski kl. 00.00 i går, da landet overtog formandskabet i EU i Warszawa. Foto: gov.pl.


WARSZAWA: Da Polen i går overtog formandskabet for EU, blev det markeret med nationalsang og EU-sang i det polske parlament Sejmen.


Polen var på den anden ende i går, da landet for første gang overtog formandskabet for EU. Polakkerne har overtaget stafetten fra Ungarn, og det bliver Danmark der skal tage over efter Polen den 1. januar 2012.

Sang i Sejmen

Overdragelsen fandt sted i det polske parlament Sejmen, hvor formanden Grzegorz Schetyna (PO) og hans ungarske kollega Laszlo Kover deltog sammen med de polske politikere. Formandskabet blev fulgt op af den polske nationalsang og EU’s hymne.

Formanden for Europaparlamentet, polakken Jerzy Buzek deltog på en videoforbindelse, hvor han sendte hilsner til sine kolleger.

Fra pagt til EU

Polens præsident Bronislaw Komorowski sagde til parlamentsmedlemmer og senatorer i går:

– Efter jerntæppets fald gav EU os en chance for en bedre fremtid.

– Vores unikke vej har ført os fra Warszawa-pagten til EU-formandskabet, sagde Komorowski.


Polsk landsholdsspiller i håndbold skifter til Aalborg DH

0

Malwina Leskiewicz har på det polske landshold danskeren Kim Rasmussen som træner. Foto: zprp.pl


AALBORG: Aalborg DH kalder det et scoop, at klubben har skrevet kontrakt med den polske højre back Malwina Leskiewicz.


Den 22-årige Malwina Leskiewicz skifter fra Politechnika Koszalin til Aalborg DH i den bedste danske håndboldrække for kvinder.

Kontrakten løber i tre år.

Et scoop

I en pressemeddelelse kalder Aalborg DH det for et scoop, at det er lykkedes at få den polske landsholdspiller med i truppen.

– Malwina er et meget spændende og erfaren spiller, der vil udfordre truppen. Med tilføjelsen af Malwina får vi lukket hullet på højre backen og truppen er dermed komplet, skriver Aalborg DH.

En talentfuld spiller

Træner Allan Heine glæder sig over, at det er lykkedes Aalborg DH at tiltrække en spiller med Malwina Leskiewiczs talent.

– Vi har længe været på udkig efter en højre back og med Malwina har vi vundet en talentfuld spiller, som meget gerne vil udvikle sig, siger han.

Malwina Leskiewicz siger til klubbens hjemmeside, at hun er meget glad for, at hun fremover skal spille i Danmark og især i Aalborg DH, som hun fremhæver for dens professionalisme.