De danske myndigheder har givet 8000 nye arbejdstilladelser til polske statsborgere i Danmark. Arkivfoto.

Den økonomiske krise ser ikke ud til påvirke polakkers lyst til at tage til Danmark for at arbejde.

Mens polske medier melder om, at migrantarbejdere vender tilbage fra England og Irland, rejser mange stadig til Danmark.

På hjemmesiden www.jobindsats.dk bliver antallet af arbejdstilladelser gjort op. Alene i oktober 2008 fik 1019 polakker lov til at komme til Danmark for at arbejde. Det var næsten dobbelt så mange som i samme måned sidste år.

I alt er der i de første ti måneder af 2008 givet 7898 arbejdstilladelser til polske statsborgere.

Forskere interviewer polakker

500 af de polakker, som arbejder i Storkøbenhavn, er i de seneste måneder blevet interviewet af medarbejdere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

Interviewene udgør basismaterialet i centrets “Polonia projekt”, der har til formål at skaffe kvalificeret dokumentation for de polske migrantarbejderes løn-, arbejds- og levevilkår i Storkøbenhavn.

Desuden skal projektet bidrage til at give et indtryk af omfanget af udstationeringer og af illegalt arbejde.

Spørgsmål om arbejds- og levevilkår

De 500 polakker er blandt andet blevet spurgt om, hvorfor de har valgt at arbejde i Danmark? Hvem der har rekrutteret dem og hvordan? Hvilke vilkår de arbejder under, og hvordan de er tilfredse med dem?

De polske arbejdere har også svaret på spørgsmål om bolig, hvor ofte de rejser hjem, hvordan de er ansat, samt en række andre forhold.

Centerleder Søren Kaj Andersen fra FAOS oplyser til polennu.dk, at forskerne forventer at være færdige med at bearbejde resultaterne i slutningen af marts

Wladyslaw Sikorski var leder af den polske eksilregering i London under Anden Verdenskrig.

4. juli 1943 styrtede et fly ned ved Gibraltar. Ombord var lederen af den polske eksilregering i London, general Wladyslaw Sikorski.

Flystyrtet lignede en ulykke, men mange har siden været overbeviste om, at generalen var offer for et attentat, fordi han stod i vejen for alliancen mellem England og Sovjetunionen.

Forskere fra det Nationale Institut for Erindring har nu forsøgt at kaste nyt lys over sagen.

Skader fra et flystyrt

25. november blev Wladyslaw Sikorskis grav i Wawel Katedralen i Krakow åbnet. I løbet af dagen undersøgte forskerne generalens jordiske rester. Dagen efter blev liget begravet igen i en ny kiste og under militær honnør.

De første resultater af undersøgelserne foreligger nu. Ifølge Polskie Radio viser de talrige skader på ribben, bækken og kranium. Skaderne er formentlig et resultat af, at generalen med stor kraft har ramt flyets cockpit.

Resultatet svarer til de beskrivelser af liget, som blev registreret umiddelbart efter flystyrtet i 1943. Af gode grunde har den aktuelle undersøgelse ikke kunnet fastslå, om Sikorski havde indre kvæstelser.

Spekulationerne vil fortsætte

Forskerne har taget prøver, som vil blive underkastet en toxikologisk undersøgelse for om muligt at fastslå, om generalen blev forgiftet.

Resultaterne af de prøver foreligger tidligst om et par måneder. Uanset hvad undersøgelserne viser, vil de næppe gøre en ende på spekulationerne om Wladyslaw Sikorskis endeligt.

For eksempel vil det ikke blive slået fast, om hans fly virkelig styrtede ned på grund af motorproblemer.

Aleksander Kwasniewski vil gerne have en international toppost. Foto: aleksanderkwasniewski.eu.

Den tidligere polske præsident Aleksander Kwasniewski vil gerne være generalsekretær for NATO, hvis muligheden skulle opstå.

Ifølge det tyske nyhedsmagasin “De Spiegel” er det meget sandsynligt, at en polsk kandidat vil blive valgt som ny NATO generalsekretær. Posten bliver ledig, når Jaap de Hoop Scheffer trækker sig tilbage med udgangen af 2009.

Der Spiegel nævner to polske kandidater: Den nuværende udenrigminister Radoslaw Sikorski og den tidligere præsident Aleksander Kwasniewski.

Polen har en god chance

Ex-præsidenten har kommenteret sagen.

– Jeg er parat til at tage imod en sådan international post, sagde han ifølge Polski Radio.

Aleksander Kwasniewski vurderede, at der er en god chance for at en polak får posten som generalsekretær for NATO. Han tilføjede, at Radoslaw Sikorski har hans fulde støtte.

Han understregede, at han ikke har nogen personlige ambitioner, men han vil bestemt ikke “sige nej”, hvis han skulle få tilbud om at repræsentere sit land gennem topposten i NATO.

Anders Fogh er også i spil

Stillingen som generalsekretær for NATO er blevet nævnt som en af de internationale topposter, som den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen går efter. Beslutningen om, hvem der får posten, bliver formentlig truffet på NATO topmødet i april 2009.

Polen blev medlem af NATO i 1999

Den polske miljøminister Maciej Nowicki leder de næste 12 dages forhandlinger i Poznan.

Repræsentanter for 186 lande mødes i dag til klimakonference i Poznan i det vestlige Polen. Konferencen (COP14) varer 12 dage og er arrangeret af FN. Den har blandt andet til formål at skabe et grundlag for en stor klimapagt på klimatopmødet i København om et år.

På et optaktsmøde søndag aften udtrykte FNs topembedsmand på klimaområdet frygt for, at den økonomiske krise vil undergrave kampen mod global opvarmning.

Yvo de Boer sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at verdens lande skal undgå give økonomien et “billigt og beskidt fix” ved at bygge billige, stærkt forurenende kulkraftværker.

Polen kan ikke opfylde EUs mål

Umiddelbart efter konferencen i Poznan mødes EUs stats- og regeringsledere til topmøde i Bruxelles.

De skal blandt andet skal prøve at nå frem til en aftale om, hvordan de skal opfylde unionens mål om at skære 20 procent af de 27 EU-landes udledning af CO2 og sikre, at en femtedel af landenes forbrug af energi kommer fra vedvarende energi senest i 2020.

Polen har i løbet af den seneste uge markeret, at landet ikke ser sig i stand til at opfylde målene.

Andre krav til fattige end til rige

Polens europaminister Mikolaj Dowgielewicz har gjort det klart, at landets energiforsyning mange år endnu vil være baseret på kraftværker, der fyrer med kul og brunkul.

Han siger, at Polen ikke bare kan slukke for lyset og lukke ned for al industriel aktivitet af hensyn til klimaet.

Mikolaj Dowgielewicz opfordrer til, EU stiller andre krav til de nye, fattige lande end til de gamle mere velstillede medlemslande.

Læs mere om konferencen i Poznan.

De polske arrangørers hjemmeside

FNs side om konferencen

Problemer med stilladser, sikkerhedsliner og rækværk udsætter mange ansatte for nedstyrtningsfare. Arkivfoto.

Mange danske byggepladser er rene dødsfælder, konkluderer Arbejdstilsynet (AT) efter en omfattende kontrolaktion i onsdags.

For de udenlandske ansatte, her i blandt mange polakker, er sikkerheden endnu ringere end for danskerne.

Arbejdstilsynets aktion omfattede uanmeldte besøg på 165 byggepladser over hele landet. Tilsynet afgav 168 påbud om straks at ændre på sikkerheden eller direkte forbud mod at forsætte arbejdet.

14 polske ansatte i alvorlige sager

Byggekonsulent Kell Guldager Petersen har for polennu.dk undersøgt hvor mange polske håndværkere, der blev skredet ind over for.

– Otte strakspåbud eller forbud var rettet mod polske ansatte i danske virksomheder, mens seks strakspåbud eller forbud ramte ansatte i polske virksomheder, siger han.

Langt de fleste sager handlede om fare for nedstyrtning. mange polske og andre udenlandske ansatte sætter ikke rækværk og bruger ikke sikkerhedsline.

Virksomheder påtager sig stort ansvar

– Virksomhederne påtager sig et stort ansvar, når de ansætter udenlandsk arbejdskraft. Spørgsmålet er om en dansk arbejdsgiver i alle tilfælde reelt er i stand til at instruere en polsk medarbejder om sikkerhed, siger Kell Guldager Petersen.

Arbejdstilsynet har på sin hjemmeside et afsnit med oplysninger om sikkerhedsregler på polsk.

Ifølge hjemmesiden www.fagligtansvar.dk har fire polakker mistet livet på danske byggepladser i år.

Præsidenten vender sig mod privatisering i sundhedssektoren. Arkivfoto.

Den polske regering har med seks lovforslag lagt op til en reform af landets sundhedssystem. Tre af forslagene er indtil videre blevet stoppet af veto fra præsident Lech Kaczynski.

Et af de forslag, præsidenten har vendt sig imod, ville have ført til, at offentlige hospitaler og sundhedscentre var blevet omdannet til virksomheder.

Forslaget ville have gjort det muligt for hospitalerne fungere på kommercielle vilkår. Blandt andet ville de få mulighed at optage lån til for eksempel at købe nyt udstyr.

Ja til patientrettigheder

Præsidenten begrundede sin beslutning om at nedlægge veto med, at sundehedsektoren efter hans mening ikke skal drives på det frie markeds vilkår.

Lech Kaczynski ville heller ikke acceptere et forslag, der betød ændringer i de ansattes arbejdsvilkår.

Præsidenten satte til gengæld sin underskrift under tre andre love, som blandt andet handlede om patientrettigheder og sundhedsrådgivning.

Modstand fra læger, ansatte og patienter

Læger, fagforeninger og talsmænd for patientforeninger har vendt sig mod reformen. Efter deres mening er den skadelig for samfundet, fordi den vil undergrave den frie og lige adgang til sundhedssystemet.

Sundhedsminister Ewa Kopacz siger til Polski Radio, at regeringen nu må i gang med at overveje, hvordan den kan modernisere sundhedsvæsnet og finde måder at hjælpe hospitaler med aktuelle, økonomiske problemer.

USAs ambassadør Victor Ashe har besøgt Redzikowo. Foto: US Embassy, Warsaw.

USAs ambassadør har besøgt byen Redzikowo, som efter planen skal huse en raketbase i forbindelse med det amerikanske missilskjold.

Ambassadør Victor Ashe deltog i et møde med byens borgere. Han kunne fortælle, at den endelige beslutning om raketskjoldet kan blive udskudt i flere måneder.

Den kommende amerikanske præsident, Barack Obama, vil sætte sig grundigt ind i projektet, før han sætter det i gang. Ambassadøren forventer dog ikke, at Obama vil blokere for beslutningen.

Bekymrede borgere

Mange af de fremmødte havde ifølge Polish News Bulletin spørgsmål til ambassadøren. De var blandt andet beymrede for deres sikkerhed. Den russiske præsident Medvedev har for nylig truet med, at Rusland vil opstille raketter i Kaliningrad inklaven som modtræk mod missilskjoldet. Raketter, der bliver affyret fra Kaliningrad, kan nå Redzikowo på under et minut.

Den amerikanske ambassadør forsikrede, at Redzikowo og det øvrige Polen vil blive beskyttet. “Polen er et medlem af NATO og vil som sådan blive beskyttet,” sagde Victor Ashe.

Se hvor Redzikowo ligger

Skyderiet mod den polske præsident er iværksat af Georgien, siger Polens hemmelige politi.

Den Polske sikkerhedstjeneste, ABW, har undersøgt episoden i søndags, hvor der blev affyret skud i nærheden af præsident Lech Kaczynskis bil under et besøg i Georgien.

Konklusionen på rapporten er, at skyderiet var en georgisk provokation. Det oplyser den polske indenrigsminister, Grzegorz Schetyna, ifølge Polski Radio.

Hvis det er resultatet af statssikkerhedstjenestens undersøgelse, står det i modstrid til præsidentens erklæring kort efter episoden, hvor han fastslog, at der var tale om en ‘russisk provokation’.

En talsmand for ABW afviser dog, at sikkerhedstjenestens rapport giver Georgien ansvaret for skyderiet.

Præsidenten støtter Georgien

Lech Kaczynski var på besøg hos sin georgiske kollega, Mikhail Saakashvili, i anledning af fejringen af femårsdagen for den såkaldte “Roserevolution”.

Siden den korte krig mellem Georgien og Rusland i august har Lech Kaczynski været en af Georgiens stærkeste støtter. Krigen, der drejede sig om kontrollen over udbryderområderne Sydostesien og Ingusetien, blev vundet af Rusland.

Usikker rute

Under weekendens besøg valgte de to præsidenter at tage på en ikke-planlagt tur til grænseområdet til Sydossetien. Her blev deres kortege angiveligt standset af en russisk patrulje. Kort efter blev der affyret skud i nærheden.

Den polske indenrigsminister kalder den rute, som de to præsidenter fulgte for “fuldstændig usikker”.

Han tilføjer, at turen udartede sig til en skandale for den georgiske sikkerhedstjeneste, fordi den polske præsidents bil undervejs blev adskilt fra de polske sikkerhedsfolk, han rejste sammen med

Polen vil nedlægge alle børnehjem – børnene skal i familiepleje. Foto Peter Malberg, polennu.dk

Den polske regering er undervejs med et program, hvis endemål er, at alle børnehjem i landet skal være lukket senest i 2020.

Forældreløse eller børn, der af andre grunde ikke kan bo hos deres egen forældre, skal i stedet vokse op i plejefamilier. Projektet er en del af et forslag om en lov om social velfærd, som arbejds- og socialministeriet er i gang med at forberede.

Gradvis lukning

Processen med at lukke børnejhjemmene vil ske gradvist. Regeringen ønsker at begynde med de yngste børn.

Efter planen skal alle børn under syv år være flyttet fra børnehjem til plejefamilier senest i januar 2010. Fem år senere vil det kun være børn ældre end ti år, der lever på børnehjem. I 2020 skal det være endeligt slut med den form for institutioner i Polen.

Flere penge til plejefamilier

Ministeriet lægger også op til en større økonomisk kompensation til plejefamilierne. Manglende betaling er angiveligt hovedårsagen til, at kun få polske familier ønsker at tage børn i pleje.

Regeringens projekt bliver kritiseret af oppositionen. Den tildligere arbejdsminister Joanna Kluzik-Rostkowska argumenterer for, at man styrker plejefamilierne, før man begynder at lave om på børnehjemmene.

Den polske tobaksfabrik Zaklady Tytoniowe er blandt de virksomheder, der skal privatiseres. Arkivfoto.

Det polske økonomiministerium vil hurtigst muligt have afsluttet privatiseringen af den statsejede fødevaresektor.

40 fødevarevirksomheder er stadig ejet af staten. Flere af dem er økonomiske rentable. Selvom ministeriet gerne vil have processen mod privat overtagelse overstået hurtigt, forventer viceminister Joanna Schmid, at der vil går tre år, før den er gennemført.

Hun siger til avisen Puls Biznesu, at en række forhold skal afklares, før processen kan gå i gang.

Forhandlinger er langt fremme

I enkelte tilfælde er ministeriet dog langt fremme i forhandlingerne om at sælge statsejede virksomheder til private.

Det gælder blandt andet for tobaksfabrikken Zaklady Tytoniowe i Lublin og vodkaproducenten Polmos. Nogle af de virksomheder, der er mest interessante for private investorer, vil formentlig blive sat til salg på Børsen i Warszawa (WSE).

En af kandidaterne til at blive børsintroduceret er Fabios S.A. i Makow Podhalanski i nærheden af Krakow. Virksomheden producerer blandt andet kunsttarme til pølser.

740 virksomheder skal privatiseres

Den polske regering under Donald Tusks ledelse har udarbejdet et program for privatiseringer.

Programmet omfatter perioden 2008 til 2011. 740 selskaber skal efter planen privatiseres i løbet af perioden.

Flere af Polen største selskaber er ikke omfattet af programmet. De skal gennem en større rekonstruktion, før de er klar til salg. Det gælder blandt andet KGHM kobberminerne, olieselskaberne PKN Orlen og Lotos Group, samt naturgasselskabet PGNiG.

Regeringen forventer, at privatiseringerne indbringer 30 milliarder PLN