Polakker er ligeglade med fedme

0

Næsten 70 procent af polakkerne mener, at fede mennesker ofte får nedsættende bemærkninger og har svært ved at finde job. Foto: sxc.hu


WARSZAWA: 47 procent af polakkerne er overvægtige, men over 70 procent af dem er glade for deres udseende og synes de har den rette vægt.


Tilsyneladende er slanke mennesker mere opmærksomme på, hvor meget de vejer, end overvægtige. 45 procent af de slanke mener, at en slank krop er afgørende for et godt udseende, mens det i gruppen af overvægtige polakker, kun er 36 procent der deler den opfattelse, viser en ny undersøgelse om polakker og sundhed.

Et falsk billede af sig selv

71 procent af de adspurgte mener, at de har den rigtige vægt, mens forskningen viser, at 47 procent af polakkerne er overvægtige.

Næsten 70 procent af polakkerne mener, at fede mennesker ofte får nedladende bemærkninger, og har svært ved at finde job.

8 procent af de overvægtige polakker indrømmer, at nogen har fået nedladende kommentarer om deres udseende, mens kun 2 procent siger, at de er blevet diskrimineret på grund af deres vægt.

Mindre mad

Selv om de fleste polakker er tilfredse med deres udseende, ville 73 procent af de adspurgte helst skære ned på forbruget af mad, mens 50 procent vil vælge fysisk aktivitet.


Mistillid til udenrigsminister efter EU-tale

0

Polens udenrigsminister har fået et mistillidsvotum af den polske opposition, efter en kontroversiel EU-tale i Berlin. Arkivfoto.


WARSZAWA: Den polske opposition kræver udenrigsministerens afgang, efter en tale om Europas fremtid.


Lov og Retfærdighed (PiS), har afleveret et mistillidsvotum til Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski, efter en kontroversiel tale i Berlin, hvor han talt om EU’s fremtid.

“Han bør ikke tegne vores udenrigspolitik, eller være repræsentant for Polen overfor resten af verden” hedder det i teksten.

EU-tale i Berlin

Baggrunden for reaktionen er udenrigsministerens tale i Berlin i mandags, hvor han opfordrede Tyskland til at tage den ledende rolle i EU. Han sagde bl.a.:

– Jeg kræver at Tyskland, for sin egen skyld, og for vores skyld, hjælper til at euroområdet overlever og udvikles. Han opfodrede tyskerne til at tage føretrøjen på i EU, og sagde endvidere:

– I ved udmærket godt, at ingen andre kan gøre det, sagde Sikorski.

Ikke som England

I et interview med radiostationen TOK FM, sagde han endvidere, at Polen ikke kan isolere sig som Storbritanien.

– Vi har politikere i Polen, som mener, at Polen skal opføre sig som Storbritannien, men det kan vi ikke. Vi har ikke hav mellem os og vore naboer, og de politiske udfordringer er forskellige, siger udenrigsministeren i en kommentar til det mistillidsvotum, som oppositionen har indleveret.

Mundkurv

Sikorski tilbageviste også rygter om, at han skulle have fået mundkurv på af statsminister Donald Tusk efter talen i Berlin.

– Hvis jeg havde fået mundkurv på, ville jeg ikke være her, sagde han til radiostationen.

Nødvendig diskussion

I går sagde Polens præsident Komorowski, om Sikorskis tale i Berlin:

– Talen indeholder nødvendig forslag, men det ville have været rart med en debat i Polen først, da talen har udløst følsomme reaktioner.


Halvdelen af polakkerne går regelmæssigt i kirke

0

15 procent af polakkerne deltager aldrig i gudstjenester, men er kun i kirke ved særlige anledninger, som f.eks. barnedåb, bryllup eller begravelse. Foto: sxc.hu


WARSZAWA: Næsten 95 procent af polakkerne er erklærede katolikker, men det er kun halvdelen der går regelmæssigt i kirke.


Antallet af troende i Polen er siden 2005 faldet med 2 procent, oplyser meningsmålingsinstituttet CBOS.

95 procent er katolikker

Ifølge den seneste undersøgelse erklærer 95 procent af polakkerne sig som katolikker, men det er kun halvdelen af dem, der går ofte i kirke.

15 procent af polakkerne deltager aldrig i gudstjenester, men er kun i kirke ved særlige anledninger, som f.eks. barnedåb, bryllup eller begravelse.

Kors i det offentlige rum

Undesøgelsen viser også, at 88 procent af polakkerne ikke har noget imod et kors på offentlige steder, som f.eks. offentlige pladser, skoler og kontorer.

Desuden mener 60 procent af respondenterne, at korset skal hænge i det polske parlament Sejmen.

17 procent af polakkerne mener korset skal fjernes fra parlamentet, mens 20 procent er ligeglade.


Polens volleyherrer kvalificerer sig til OL i London

0

Polens Bartosz Kurek smasher i kampen mod Rusland. Foto FIVB


TOKYO: Polen endte på andenpladsen ved World Cup i volleyball og kvalificerer sig dermed til OL i London næste sommer.


Efter fjerde og sidste runde af World Cup i volleyball for herrer måtte Polen overgive førstepladsen til Rusland.

Polakkerne skulle gennem fem dramatiske sæt i alle rundens tre kampe.

Tre gange drama

Først vandt Polen over Italien med sætcifrene 3-2 (17-25, 20-25, 25-23, 25-21, 15-12).

I næste kamp måtte polakkerne se sig besejret af Brasilen med 3-2 (18-25, 21-25, 25-18, 25-19, 15-12)

Også den sidste kamp mod Rusland blev et drama, som russerne vandt 3-2 (25-23, 23-25, 25-22, 17-25, 17-15).

Polen til OL

Rusland vandt dermed World Cup med Polen på andenpladsen.

De to hold er nu kvalificeret til De Olympiske Lege i London i sommeren 2012 sammen med Brasilien, der endte som nummer tre i World Cup turneringen.


Danske svømmere udtaget til EM i Szczecin

0

Lotte Friis er blandt de danske svømmere, der skal til EM i Polen fra torsdag til søndag. Foto: Facebook.


KØBENHAVN: Dansk Svømmeunion har udtaget 15 svømmere til EM på kortbane i Szczecin på torsdag.


Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen og Lotte Friis er de danske hovednavne i den trup på i alt 15 svømmere, som den danske landstræner Paulus Wildeboer har udtaget til EM i kortbane, der begynder på torsdag.

Mesterskaberne bliver gennemført i den polske by Szczecin fra den torsdag til søndag.

Den danske trup

Det danske hold ved EM den 8. – 11. december består af:

Lotte Friis (400, 800 meter fri)
Rikke Møller Pedersen (100, 200 meter bryst)
Jeanette Ottesen (50, 100 meter fri, 100 meter butterfly)
Pernille Blume (100 meter fri)
Mie Ø. Nielsen (100, 200 meter ryg, 100 meter fri og 200, 400 meter individuel medley)
Katrine Holm Sørensen (200 meter individuel medley)
Mads Glæsner (200, 400, 1500 meter fri)
Anders Lie (400 meter fri)
Daniel Skaaning (200 meter fri)
Andreas Schiellerup (100 meter ryg)
Frans Johannessen (400 meter fri)
Viktor Bromer (200 meter butterfly)
Chris Christensen (400 meter individuel medley)
Jakob Andkjær (100 meter fri)
Morten Klarskov (200 meter individuel medley og 100 meter bryst)

LÆS MERE
polennu.dk: EM i svømning, Polen


Fejl i kredsløb skyld i nødlanding af Boeing 767

0

Et LOT fly, en Boeing 767 fra New York, nødlandede den 1. november i Warszawa. Alle 231 ombordværende blev reddet. Arkivfoto.


WARSZAWA: En fejl i et kredsløb var årsagen til, at et Boeing 767 fra LOT måtte nødlande i Warszawa den 1. november.


Rapporten om hvad der gik galt, da en Boeing 767 maskine fra LOT var tvunget til at nødlande i Warszawa den 1. november, foreligger nu fra den officielle undersøgelseskommission (PKBWL).

Den 19-sider lange rapport, konstaterer, at en afbryder, der er relevant for ”flere af maskinens landingssystemer”, stod på off og en fejl i det elektriske system betød at “det ikke blevet opdaget eller afsløret af flyets sikkerhedssystemer.

Tjek før afgang

Rapporten bekræfter også, at flyet inden afgangen fra New York blev inspiceret og tjekket af personale fra de amerikanske luftfartsmyndigheder, som LOT samarbejder med.

“Der var ingen fejl,” hedder det i rapporten.

Skadet efter start

Ifølge rapporten opstod der “en lækage af hydraulisk væske fra det centrale hydrauliske system” da landingsstellet blev trukket op efter take-off i New York. Inspektionen af flyet blev gennemført 15 minutter efter nødlandingen i Warszawa.

Endelig rapport

Den 19 sider lange foreløbige rapport følges op af en endelig rapport i løbet af de næste måneder.

Der var 231 mennesker om bord på flyet, som alle blev reddet. Kaptajnen har fået en medalje af Polens præsident for sin nødlanding.


Polske hoteller hæver priserne under EM 2012 i fodbold

0

Hotelejerne i Polen har hævet priserne for meget forud for EM 2012 i fodbold, siger flere eksperter. Foto: a.kartha


WARSZAWA: De polske hoteller har hævet priserne i forbindelse med EM 2012 i fodbold (EURO 2012). Nogle steder bliver priserne ti gange højere end i dag.


På den populære hjemmeside booking.com kan man allerede nu tjekke priserne på hotelværelser eller lejligheder i de polske EM 2012 fodbold-byer. Overnatninger i juni 2012 vil koste op til ti gange mere end i dag.

Hotelværelser ti gange dyrere

For et hotelværelse i Warszawa, der normalt koster 260 zloty, er priserne nu på mellem 1.500 og 7.990 zloty – skriver det førende polske dagblad Gazeta Wyborcza.

I Wroclaw koster det billigste værelse 500 zloty, og flere hoteller tilbyder overnatning for over 2.000 zloty.

Jo nærmere på centrum, jo dyrere

I Gdansk er hotellerne generelt dobbelt så dyre som normalt, mens de hoteller der ligger i nærheden af den gamle by har ganget priserne med ti.

Et værelse der normalt koster 330 zloty, koster helt op til 4.750 zloty pr. nat under EM 2012 i fodbold.

Et værelse for 9.500 zloty

I Sopot priserne er steget på samme måde. Kun i Gdynia bliver priserne på samme niveau, omkring 300 zloty.

Eksperterne er forvirrede

Eksperterne er forvirrede med de enorme forskelle på priserne. De anmoder nu hotelejerne, om at undersøge markedet, så prisniveauet tilpasses efterspørgslen.

De løber en stor risiko, fordi fodboldfans ikke er vant til at betale så høje priser for indkvartering, og derfor er klar til at flytte til en anden, mindre by i nærheden af EM 2012- byer for at spare penge, siger eksperterne.


Polen og Danmark kan mødes i kvartfinale til EM 2012

0

Trænerne fra de fire hold i gruppe A efter lodtrækningen. Fra venstre Michal Bilek (Tjekkiet), Dick Advocaat (Rusland), Fernando Santos (Grækenland) og Franciszek Smuda (Polen). Foto: UEFA


KIEV: Lodtrækningen til EM 2012 (EURO 2012) betyder, at Danmark og Polen kan møde hinanden i kvartfinalen, hvis de går videre fra gruppespillet.


Vinder Polen sin gruppe i den indledende runde til EM 2012 i fodbold, og bliver Danmark nummer to i sin gruppe, mødes de to lande torsdag 21. juni i en kvartfinale i Warszawa.

Bliver Danmark etter i sin gruppe og Polen nummer to, spiller de i stedet kvartfinale dagen efter i Gdansk.

Men før en af de kampe eventuelt bliver en realitet skal gruppespillet lige overståes.

Polens gruppespil

Polen spiller i den indledende runde følgende kampe:

Fredag 8. juni, kl. 18 i Warszawa mod Grækenland (Åbningskampen i EURO 2012)

Tirsdag 12. juni kl. 20.45 i Warszawa mod Rusland

Lørdag 16. juni kl. 20.45 i Wroclaw mod Tjekkiet

Danmarks gruppespil

Danmark spiller sine indledende kampe i Ukraine. Programmet for de tre kampe ser ud som følger:

Lørdag 9. juni kl. 18 i Kharkiv mod Holland

Onsdag 13. juni kl. 18 i Lviv mod Portugal

Søndag 17. juni kl. 20.45 i Lviv mod Tyskland

Tidspunkterne er lokal tid. Når klokken er 18 i Ukraine, er den 17 i Danmark.


Polen fik god EM lodtrækning – Danmark får det svært

0

Peter Schmeichel og andre tidligere europamestre stod for lodtrækningen i Kiev.


KIEV: Polen fik en god lodtrækning og skal møde Tjekkiet, Grækenland og Rusland til EM. Danmark trak Holland, Portugal og Tyskland – og skal spille i Ukraine.


Tjekkiet, Grækenland og Rusland bliver Polens modstandere i den indledende pulje til europamesterskaberne i fodbold næste år – EM 2012.

Dermed undgik Polen nogle af turneringens sværeste hold. Med hjemmepublikummet i ryggen har Polen pæne chancer for at gå videre.

Anderledes ser det ud for Danmark, der trak Holland, Portugal og Tyskland. Sværere kunne det stort set ikke blive.

Danmark spiller i Ukraine

De fire indledende grupper fik følgende sammensætning:

Gruppe A (Spiller i Warszawa og Wroclaw)
Polen
Grækenland
Rusland
Tjekkiet

Gruppe B (Spiller i Kharkiv og Lviv)
Holland
Danmark
Tyskland
Portugal

Gruppe C (Spiller i Gdansk og Poznan)
Spanien
Italien
Irland
Kroatien

Gruppe D (Spiller i Kiev og Donetsk)
Ukraine
Sverige
Frankrig
England

Danmarks EM byer

Læs mere om Kharkiv og Lviv, hvor Danmark spiller sine indledende EM kampe.

Lviv

Kharkiv


Slikproducenten Toms opretter pakkeri i Polen

0

Toms producerer chokolade, lakrids og andet slik. Foto: Toms


BALLERUP: Den danske producent af slik flytter arbejdspladser fra Danmark til nyt pakkeri i Polen.


Slikproducenten Toms åbner et pakkeri i Polen, som med tiden kan komme op på 200 ansatte.

Administrerende direktør Jesper Møller siger til dagbladet Børsen, at omkostningerne ved at pakke manuelt er blevet for høje i Danmark.

Dertil kommer, at de nye afgifter på slik og andre usunde produkter har øget virksomhedens omkostninger.

750 ansatte i Danmark

Toms beskæftiger i dag omkring 750 ansatte i Danmark.

Jesper Møller vurderer, at det polske pakkeri med tiden vil komme til at beskæftige 200 medarbejdere.

Arbejdsstyrken i danmark vil ikke nødvendigvis blive reduceret tilsvarende.