Donald Tusk og Sarkozy på strøgtur i Gdansk

0

polennu.dk fangede EU formand Nicolas Sarkozy og Polens regeringsleder Donald Tusk på strøget i Gdansk. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


Den franske EU formand Nicolas Sarkozy og Polens regeringsleder Donald Tusk fik lørdag lejlighed til at drøfte forholdet mellem EU og Polen på tomandshånd. Det skete i Gdansk i forbindelse med 25 års dagen for Lech Walesa modtagelse af Nobels fredspris.


Den franske præsident og EU-formand Nicolas Sarkozy var en af de 300 internationale personligheder, der lørdag ankom til Gdansk for at deltage i festligheder til ære for Polens tidligere præsident, Lech Walesa.

Den polske regeringsleder var sammen med EU-formand det meste af dagen i går, og det gav dem lejlighed til at drøfte forholdet mellem EU og Polen på tomandshånd.

Mødet mellem de to statsledere udviklede sig så venskabeligt, at EU formanden ændrede sit dagsprogram, for at være sammen med Donald Tusk.

Systemet duer ikke

På en konference lørdag, inden festlighederne for alvor tog fart, sagde Lech Walesa at det internationale samfund har spillet fallit, efter russernes overgreb på Georgien.

– Det er svært at forestille sig global fred, når det etablerede system (EU og FN red.) ikke kan håndterer situationer som den i Georgien.

Lech Walesa har tidligere udtalt, at verden har brug for et nyt globalt forum der kan sikre menneskerettigheder og retfærdighed i verden.

– FN duer ikke, sagde den tidligere polske præsident og verdens vel nok mest berømte elektriker.

I august 1980 stod han bag det oprør, der senere førte til Sovjetunionens kollaps.

Nobelpris til General Jaruzelski

Sovjetunions sidste leder, Mikhail Gorbatjov, som også har modtaget Nobels Fredspris, var ikke selv til stede i Gdansk.

På en tv-forbindelse sagde han, at også general Jaruzelski har fortjent en Nobel-pris, selv om det var generalen, der som regeringsleder indførte krigsretstilstand i Polen i december 1981.

Det var tydeligvis en udtalelse som irriterede Lech Walesa, og som han tog klar afstand fra.

De var der alle sammen

Blandt deltagerne i festlighederne i Gdansk var bl.a.: præsidenten for EU-kommissionen Jose Barroso, Dalai Lama, Sydafrikas tidligere præsident Frederik de Klerk, Frankrigs nuværende præsident og EU formand Sarkozy, Polens udenrigsminister Radek Sikorski, Israels Simon Peres og mange andre fremtrædende personligheder


Demokratiforkæmpere fra hele verden samlet i Gdansk

0

I går besøgte Dalai Lama den polske by Gdansk efter en personlig invitation fra Polens tidligere præsident Lech Walesa. Her mødes de med journalister og unge mennesker fra hele verden. Foto: Peter Malberg, polennu.dk.


GDANSK: Dalai Lama, Lech Walesa, Donald Tusk, EU-formanden og mange andre prominente demokratiforkæmpere fejrer Lech Walesa i 25 året for Nobels Fredspris.


Lech Walesa har inviteret menneskerettighedsforkæmpere fra hele verden til Gdansk i dag til en konference med temaet ’Vejen til frihed’.

Anledningen er 25-årsdagen for den tidligere polske præsidents modtagelse af Nobels fredspris.

Skibsværftet der ændrede verden

I august 1980 var den polske by Gdansk centrum for oprøret mod kommunismen som senere førte til kommunismens fald og Sovjetunionens opløsning. I 1983 modtog hovedpersonen fra dengang – Lech Walesa – trods dansk socialdemokratisk modstand – Nobels fredspris. Det er baggrunden for det store arrangement som finder sted i dag.

Dansker på Solidarnosc-express

Det er ikke kun konferencen i dag, der er en del af festlighederne. Den seneste uge har 150 unge mennesker fra hele verden deltaget i et særligt arrangement – Solidarnosc-Express. En togtur rundt i Polen geografiske og historisk.

Formålet med arrangementet er at give unge mennesker fra hele verden et indblik i polakkernes historie og kamp for frihed og demokrati. Blandt deltagerne er også den danske journalist, Rikke Brøndum.

– Turen er en øjenåbner uden lige. Vi startede i Krakow og besøgte den tidligere tyske kz-lejr Auschwitz – og det gjorde et stort indtryk på deltagerne, siger danske Rikke Brøndum.

Læs mere om arrangementet her (engelsk)

De er der alle samme

Deltagerne i dagens konference i Gdansk er bl.a.: Polens tidligere præsident Lech Walesa, Polens nuværende regeringsleder Donald Tusk, præsidenten for EU-kommissionen Jose Barroso, Dalai Lama, Sydafrikas tidligere præsident Frederik de Klerk, Frankrigs nuværende præsident og EU formand Sarkozy, Polens udenrigsminister Radek Sikorski, Israels Simon Peres og mange andre fremtrædende personligheder.


Den første polske fodboldklub bliver sat til salg på børsen

0

Klubben stillede op med både spillere og ledere i forbindelse med børsintroduktionen. Foto: www.rochchorzow.com.


Fodboldklubben Ruch Chorzow har som den første i Polen sat sine aktier til salg på Børsen i Warszawa. Klubbens ledelse satser på, at EM 2012 vil få interessen for fodbold, og dermed aktiekursen til at stige.


Som den første fodboldklub i Polen er Roch Chorzow gået samme vej som en række klubber i Europa.

Torsdag blev klubbens aktier sat til salg på børsen i Warszawa. Aktierne handles på “NewConnect”, som er markedsplads for mindre selskaber.

Ruch Chorcow vil bruge indtægten fra aktiesalget til at købe nye spillere.

Klubbens direktør Katarzyna Sobstyl erkendte i forbindelse med med børsintroduktionen, at den havde overvejet, om tidspunktet var gunstigt.

– Men hverken finanskrisen eller de kontroversielle forhold omkring polsk fodbold kunne stoppe os.

En fordel for polsk fodbold

Polsk fodbold har i de seneste måneder været ramt af en omfattende skandale, hvor over 100 personer er blevet tiltalt i sager om korruption og aftalt spil.

Jacek Bochenek fra den polske afdeling af revisionsfirmaet Deloitte kalder det ifølge bizpoland.pl positivt for polsk fodbold, at en af klubberne nu bliver børsnoteret. Det vil fremme gennemsigtigheden og forbedre ligaens image, mener han.

EM effekt kan påvirke kursen

Polen skal sammen med Ukraine være vært for EM i fodbold i 2012. Ruch Chorzow forventer, at arrangementet vil få interessen for fodbold og for klubbens aktier til at stige.

I børsprospektet skriver klubben, at den forventer at vinde det polsk mesterskab senest i 2001. Den har tidligere vundet titlen 14 gange. Efter 16 runder af sæsonen 2008/2009 ligger Ruch Chorzow nummer syv i den bedste polske række.

På stadion i den sydpolske by Chorzow er der plads til 10.000 mennesker. I gennemsnit bliver hjemmekampene overværet af 8407 tilskuere.


Polakker strømmer stadig til Danmark for at arbejde

0

De danske myndigheder har givet 8000 nye arbejdstilladelser til polske statsborgere i Danmark. Arkivfoto.


Forskere fra Købehavns Universitet er i gang med at tegne et billede af, hvor polakkerne kommer fra, hvad de laver og hvor længe de har planer om at blive.


Den økonomiske krise ser ikke ud til påvirke polakkers lyst til at tage til Danmark for at arbejde.

Mens polske medier melder om, at migrantarbejdere vender tilbage fra England og Irland, rejser mange stadig til Danmark.

På hjemmesiden www.jobindsats.dk bliver antallet af arbejdstilladelser gjort op. Alene i oktober 2008 fik 1019 polakker lov til at komme til Danmark for at arbejde. Det var næsten dobbelt så mange som i samme måned sidste år.

I alt er der i de første ti måneder af 2008 givet 7898 arbejdstilladelser til polske statsborgere.

Forskere interviewer polakker

500 af de polakker, som arbejder i Storkøbenhavn, er i de seneste måneder blevet interviewet af medarbejdere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

Interviewene udgør basismaterialet i centrets “Polonia projekt”, der har til formål at skaffe kvalificeret dokumentation for de polske migrantarbejderes løn-, arbejds- og levevilkår i Storkøbenhavn.

Desuden skal projektet bidrage til at give et indtryk af omfanget af udstationeringer og af illegalt arbejde.

Spørgsmål om arbejds- og levevilkår

De 500 polakker er blandt andet blevet spurgt om, hvorfor de har valgt at arbejde i Danmark? Hvem der har rekrutteret dem og hvordan? Hvilke vilkår de arbejder under, og hvordan de er tilfredse med dem?

De polske arbejdere har også svaret på spørgsmål om bolig, hvor ofte de rejser hjem, hvordan de er ansat, samt en række andre forhold.

Centerleder Søren Kaj Andersen fra FAOS oplyser til polennu.dk, at forskerne forventer at være færdige med at bearbejde resultaterne i slutningen af marts


Forskere åbner eksilleders grav og undersøger liget

0

Wladyslaw Sikorski var leder af den polske eksilregering i London under Anden Verdenskrig.


Liget af den polske eksilleder under 2. Verdenskrig har været gravet op og er blevet undersøgt. Indtil videre er mistanken om, at general Wladyslaw Sikorskis blev dræbt ved et attentat, ikke blevet bekræftet.


4. juli 1943 styrtede et fly ned ved Gibraltar. Ombord var lederen af den polske eksilregering i London, general Wladyslaw Sikorski.

Flystyrtet lignede en ulykke, men mange har siden været overbeviste om, at generalen var offer for et attentat, fordi han stod i vejen for alliancen mellem England og Sovjetunionen.

Forskere fra det Nationale Institut for Erindring har nu forsøgt at kaste nyt lys over sagen.

Skader fra et flystyrt

25. november blev Wladyslaw Sikorskis grav i Wawel Katedralen i Krakow åbnet. I løbet af dagen undersøgte forskerne generalens jordiske rester. Dagen efter blev liget begravet igen i en ny kiste og under militær honnør.

De første resultater af undersøgelserne foreligger nu. Ifølge Polskie Radio viser de talrige skader på ribben, bækken og kranium. Skaderne er formentlig et resultat af, at generalen med stor kraft har ramt flyets cockpit.

Resultatet svarer til de beskrivelser af liget, som blev registreret umiddelbart efter flystyrtet i 1943. Af gode grunde har den aktuelle undersøgelse ikke kunnet fastslå, om Sikorski havde indre kvæstelser.

Spekulationerne vil fortsætte

Forskerne har taget prøver, som vil blive underkastet en toxikologisk undersøgelse for om muligt at fastslå, om generalen blev forgiftet.

Resultaterne af de prøver foreligger tidligst om et par måneder. Uanset hvad undersøgelserne viser, vil de næppe gøre en ende på spekulationerne om Wladyslaw Sikorskis endeligt.

For eksempel vil det ikke blive slået fast, om hans fly virkelig styrtede ned på grund af motorproblemer.


Polsk ex-præsident er interesseret i NATOs toppost

0

Aleksander Kwasniewski vil gerne have en international toppost. Foto: aleksanderkwasniewski.eu.


To polakker er nu i spil til posten som generalsekretær i NATO. Udenrigsminister Radoslaw Sikorski er stadig polakkernes favorit, men den tidligere præsident Aleksander Kwasniewski vil ikke sige nej, hvis han får posten tilbudt.


Den tidligere polske præsident Aleksander Kwasniewski vil gerne være generalsekretær for NATO, hvis muligheden skulle opstå.

Ifølge det tyske nyhedsmagasin “De Spiegel” er det meget sandsynligt, at en polsk kandidat vil blive valgt som ny NATO generalsekretær. Posten bliver ledig, når Jaap de Hoop Scheffer trækker sig tilbage med udgangen af 2009.

Der Spiegel nævner to polske kandidater: Den nuværende udenrigminister Radoslaw Sikorski og den tidligere præsident Aleksander Kwasniewski.

Polen har en god chance

Ex-præsidenten har kommenteret sagen.

– Jeg er parat til at tage imod en sådan international post, sagde han ifølge Polski Radio.

Aleksander Kwasniewski vurderede, at der er en god chance for at en polak får posten som generalsekretær for NATO. Han tilføjede, at Radoslaw Sikorski har hans fulde støtte.

Han understregede, at han ikke har nogen personlige ambitioner, men han vil bestemt ikke “sige nej”, hvis han skulle få tilbud om at repræsentere sit land gennem topposten i NATO.

Anders Fogh er også i spil

Stillingen som generalsekretær for NATO er blevet nævnt som en af de internationale topposter, som den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen går efter. Beslutningen om, hvem der får posten, bliver formentlig truffet på NATO topmødet i april 2009.

Polen blev medlem af NATO i 1999


Klimamøde i Poznan åbner i skyggen af uenighed i EU

0

Den polske miljøminister Maciej Nowicki leder de næste 12 dages forhandlinger i Poznan.


I dag åbner FNs store konference om klima og energi (COP14) i den polske by Poznan. Den seneste uge har afsløret at Polen ikke ser sig i stand til at opfylde EUs ambitioner på klimaområdet.


Repræsentanter for 186 lande mødes i dag til klimakonference i Poznan i det vestlige Polen. Konferencen (COP14) varer 12 dage og er arrangeret af FN. Den har blandt andet til formål at skabe et grundlag for en stor klimapagt på klimatopmødet i København om et år.

På et optaktsmøde søndag aften udtrykte FNs topembedsmand på klimaområdet frygt for, at den økonomiske krise vil undergrave kampen mod global opvarmning.

Yvo de Boer sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at verdens lande skal undgå give økonomien et “billigt og beskidt fix” ved at bygge billige, stærkt forurenende kulkraftværker.

Polen kan ikke opfylde EUs mål

Umiddelbart efter konferencen i Poznan mødes EUs stats- og regeringsledere til topmøde i Bruxelles.

De skal blandt andet skal prøve at nå frem til en aftale om, hvordan de skal opfylde unionens mål om at skære 20 procent af de 27 EU-landes udledning af CO2 og sikre, at en femtedel af landenes forbrug af energi kommer fra vedvarende energi senest i 2020.

Polen har i løbet af den seneste uge markeret, at landet ikke ser sig i stand til at opfylde målene.

Andre krav til fattige end til rige

Polens europaminister Mikolaj Dowgielewicz har gjort det klart, at landets energiforsyning mange år endnu vil være baseret på kraftværker, der fyrer med kul og brunkul.

Han siger, at Polen ikke bare kan slukke for lyset og lukke ned for al industriel aktivitet af hensyn til klimaet.

Mikolaj Dowgielewicz opfordrer til, EU stiller andre krav til de nye, fattige lande end til de gamle mere velstillede medlemslande.

Læs mere om konferencen i Poznan.

De polske arrangørers hjemmeside

FNs side om konferencen


Polske bygnings-arbejdere har problemer med sikkerheden

0

Problemer med stilladser, sikkerhedsliner og rækværk udsætter mange ansatte for nedstyrtningsfare. Arkivfoto.


To polske arbejdere blev i sidste uge dræbt på danske byggepladser. I denne uge har Arbejdstilsynet uanmeldt besøgt 165 byggepladser over hele landet. I 14 tilfælde arbejdede polske håndværkere under så dårlige vilkår, at tilsynet straks skred ind.


Mange danske byggepladser er rene dødsfælder, konkluderer Arbejdstilsynet (AT) efter en omfattende kontrolaktion i onsdags.

For de udenlandske ansatte, her i blandt mange polakker, er sikkerheden endnu ringere end for danskerne.

Arbejdstilsynets aktion omfattede uanmeldte besøg på 165 byggepladser over hele landet. Tilsynet afgav 168 påbud om straks at ændre på sikkerheden eller direkte forbud mod at forsætte arbejdet.

14 polske ansatte i alvorlige sager

Byggekonsulent Kell Guldager Petersen har for polennu.dk undersøgt hvor mange polske håndværkere, der blev skredet ind over for.

– Otte strakspåbud eller forbud var rettet mod polske ansatte i danske virksomheder, mens seks strakspåbud eller forbud ramte ansatte i polske virksomheder, siger han.

Langt de fleste sager handlede om fare for nedstyrtning. mange polske og andre udenlandske ansatte sætter ikke rækværk og bruger ikke sikkerhedsline.

Virksomheder påtager sig stort ansvar

– Virksomhederne påtager sig et stort ansvar, når de ansætter udenlandsk arbejdskraft. Spørgsmålet er om en dansk arbejdsgiver i alle tilfælde reelt er i stand til at instruere en polsk medarbejder om sikkerhed, siger Kell Guldager Petersen.

Arbejdstilsynet har på sin hjemmeside et afsnit med oplysninger om sikkerhedsregler på polsk.

Ifølge hjemmesiden www.fagligtansvar.dk har fire polakker mistet livet på danske byggepladser i år.


Den polske præsident siger nej til dele af sundhedsreform

0

Præsidenten vender sig mod privatisering i sundhedssektoren. Arkivfoto.


En sundhedsreform fra den polske regering er blevet mødt af modstand fra præsident Lech Kaczynski. Han har nedlagt veto mod tre ud af seks lovforslag.


Den polske regering har med seks lovforslag lagt op til en reform af landets sundhedssystem. Tre af forslagene er indtil videre blevet stoppet af veto fra præsident Lech Kaczynski.

Et af de forslag, præsidenten har vendt sig imod, ville have ført til, at offentlige hospitaler og sundhedscentre var blevet omdannet til virksomheder.

Forslaget ville have gjort det muligt for hospitalerne fungere på kommercielle vilkår. Blandt andet ville de få mulighed at optage lån til for eksempel at købe nyt udstyr.

Ja til patientrettigheder

Præsidenten begrundede sin beslutning om at nedlægge veto med, at sundehedsektoren efter hans mening ikke skal drives på det frie markeds vilkår.

Lech Kaczynski ville heller ikke acceptere et forslag, der betød ændringer i de ansattes arbejdsvilkår.

Præsidenten satte til gengæld sin underskrift under tre andre love, som blandt andet handlede om patientrettigheder og sundhedsrådgivning.

Modstand fra læger, ansatte og patienter

Læger, fagforeninger og talsmænd for patientforeninger har vendt sig mod reformen. Efter deres mening er den skadelig for samfundet, fordi den vil undergrave den frie og lige adgang til sundhedssystemet.

Sundhedsminister Ewa Kopacz siger til Polski Radio, at regeringen nu må i gang med at overveje, hvordan den kan modernisere sundhedsvæsnet og finde måder at hjælpe hospitaler med aktuelle, økonomiske problemer.


Ambassadør: Beslutningen om missilskjoldet bliver udsat

0

USAs ambassadør Victor Ashe har besøgt Redzikowo. Foto: US Embassy, Warsaw.


Den kommende amerikanske præsident, Barack Obama, vil foretage en grundig gennemgang af projektet, før han træffer en endelig beslutning om missilskjoldet. Det oplyste USA ambassadør i Polen under et besøg i Redzikowo.


USAs ambassadør har besøgt byen Redzikowo, som efter planen skal huse en raketbase i forbindelse med det amerikanske missilskjold.

Ambassadør Victor Ashe deltog i et møde med byens borgere. Han kunne fortælle, at den endelige beslutning om raketskjoldet kan blive udskudt i flere måneder.

Den kommende amerikanske præsident, Barack Obama, vil sætte sig grundigt ind i projektet, før han sætter det i gang. Ambassadøren forventer dog ikke, at Obama vil blokere for beslutningen.

Bekymrede borgere

Mange af de fremmødte havde ifølge Polish News Bulletin spørgsmål til ambassadøren. De var blandt andet beymrede for deres sikkerhed. Den russiske præsident Medvedev har for nylig truet med, at Rusland vil opstille raketter i Kaliningrad inklaven som modtræk mod missilskjoldet. Raketter, der bliver affyret fra Kaliningrad, kan nå Redzikowo på under et minut.

Den amerikanske ambassadør forsikrede, at Redzikowo og det øvrige Polen vil blive beskyttet. “Polen er et medlem af NATO og vil som sådan blive beskyttet,” sagde Victor Ashe.

Se hvor Redzikowo ligger