Warszawa borgmester: Valgene på søndag er vigtige

WARSZAWA: Borgmester i Warszawa Rafal Trzaskowski siger at valgene på søndag er vigtige, for at opnå en afslutning på populismen.


Warszawa-borgmester og præsidentkandidat Rafal Trzaskowski siger, at lokal og regional-valgene på søndag er afgørende for et endegyldigt farvel til populismen i Polen.

– Jeg håber, at alle forstår, hvor vigtige disse valg er. Mest af alt fordi der skal tages endnu et skridt for definitivt at fjerne PiS (Lov og Retfærdighedspartiet, red.) fra magten og begrave chancen for populisternes tilbagevenden. I dag foregiver PiS at være forsonende og positivt indstillet overfor virkeligheden. Derfor har vi brug for et stærkt signal om, at polakkerne ikke falder for den slags, siger Rafal Trzaskowski, borgmester i Warszawa, der stiller op til endnu en periode som borgmester til Onet.

Fører stort ved valget søndag

Rafal Trzaskowski er dog ikke selv bange for PiS-kandidaten i den polske hovedstad. Og det giver seneste måling ham heller ingen grund til at være, selv om han ikke selv tror på, at PiS får under ti procent.

  • Rafal Trzaskowski, Borgernes Platform (PO) – 48 procent
  • Magdalena Biejat, Lewica (Venstre) – 12 procent
  • Tobiasz Bocheński, PiS (Lov og Retfærdighedspartiet) – 9 procent.

Der er direkte valg til borgmester i Polen, og første valgrunde er søndag, den 7. april. Hvis ikke en borgmesterkandidat opnår 50 procent i første valgrunde, skal de to kandidater med flest stemmer ud i en anden valgrunde. Den er planlagt til søndag, den 21. april. Ved seneste kommunalvalg i oktober 2018, vandt Trzaskowski i første valgrunde med 56,67 procent. Han har været en af hoved arkitekterne bag Warszawas status som LGBT-venlig by. En handling, der fik den tidligere regering til at føre en anti-LGBT-retorik, samt at udstede lokale og regionale erklæringer, der populært er kendt som LGBT-frie zoner.

Warszawa-borgmesteren mener, at stemmeprocenten bliver afgørende før, om han selv bliver valgt i første runde.

Smolensk monument bliver

Borgmesteren vil ikke, flytte Smolensk-monumentet i centrum af hovedstaden, som flere af hans partifæller ønsker.

– Jeg tror, at der allerede er så mange dybe splittelser i vores samfund, at det er fuldstændig unødvendigt at lede efter et nyt, der kan være årsag til et kæmpe slagsmål, siger Trzaskowski.

Selvmordsbomber
Det var på dette Smolensk monument i centrum af Warszawa, at en selvmordsbomber i næsten 3 timer holdt polsk politi i skak. Det lykkedes politiets forhandler at få ham til at opgive ideen. Arkivfoto.

 

Flere polske valg. Vi har nemlig fravalgt at have en betalingsmur omkring polennu.dk for at kunne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.

Donald Tusk om Kaczynski: Ham kan man kun holde af

0

GDANSK: Polens statsminister Donald Tusk (PO) skriver om sin partiformandskollega Jaroslaw Kaczynski (PiS): Ham kan man kun holde af.


Polens statsminister Donald Tusk Kaczynski roser i store vendinger hans ellers største ærkerival, partiformand Jaroslaw Kaczynski fra det største oppositionsparti og tidligere regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS).

deler gaver ud
Jaroslaw Kaczynski, formand for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).

De rosende ord fra statsminister Donald Tusk kom efter, at Jaroslaw Kaczynski havde holdt tale til sine partikammerater i anledning af påsken. I talen sagde Kaczynski blandt andet:

– Jeg ønsker jer en påske med håb. Håb for din personlige succes, for en god tilværelse, men også med håbet om en bedre skæbne for vores hjemland, for fred og for en sejr til demokratiet, sagde Jaroslaw Kaczynski.

Tusk: Ham kan man kun holde af

Statsminister Donald Tusk reagerede på Kaczynskis ønske på X-twitter.

– I dag, i anledning af påsken, ønskede partiformanden (Jaroslaw Kaczynski) en sejr for demokratiet i Polen. Ham kan man kun holde af, skrev Tusk.

Det er en kendt sag, at Jaroslaw Kaczynski under PiS-partiets regeringstid (2015-2023), har nedbrudt demokratiet i et omfang, der har fået EU til at tilbageholde penge for brud på de demokratiske spilleregler.

(Fortsættes under)

Den 1. april hvert år

Og nej kære læser. Dette er ikke en aprilsnar, selv om mistanken hos vores kloge og bevidste læsere, sikkert har været der.

Vi har fravalgt at have en betalingsmur omkring polennu.dk for at kunne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.

Polakker: Ruslands ambassadør skal sendes hjem

0

WARSZAWA: En undersøgelse viser at polakkerne vil af med Ruslands ambassadør i Polen, men han rejste da russisk missil krænkede NATO-luftrum.


Et flertal af polakker mener, at Ruslands ambassadør i Polen Sergei Andreyev skal sendes hjem til Moskva. Det ønske har 59,1 procent af polakkerne. Kun 14,7 procent mener at ambassadøren skal blive, viser en måling som det polske medie rp.pl har bestilt hos SW Research.

(Fortsættes under)

Målingen er lavet, efter at Ruslands ambassadør ikke mødte op i det polske Udenrigsministerium, da han blev indkaldt efter af et russisk missil den 24. marts, fløj ind og ud igen af polsk NATO-luftrum.

Ambassadør har forladt Polen

Den russiske ambassadør har siden meddelt, at han er rejst ud af Polen i nogle dage. Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski afviser, at det er polakkerne der har sendt Rusland ambassadør ud af landet.

Undersøgelsen er gennemført den 26. og 27. marts

Ruslands ambassadør eller ej. Vi har fravalgt at have en betalingsmur omkring polennu.dk for at kunne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.

 

 

Donald Tusk: Advarsel om krig i Europa

0

WARSZAWA: Den polske statsministers advarsel om krig i Europa er gengivet i alverdens medier. Vi er ikke klar, siger Donald Tusk.


Polens statsminister Donald Tusk advarsel om krig i Europa, er nået ud til alverdens store medier. Tusk har taget bladet for munden, og kommer med en kraftig opfodring og advarsel.

(Fortsættes under)

Advarsel om krig i Europa

– Krig er ikke længere noget fra fortiden, det er virkeligheden, og den begyndte for over to år siden, siger Donald Tusk til britiske BBC. Han sagde også, at Europa hurtigt kan være midt i en krig, som man slet ikke er forberedt på. Derfor skal man sætte alt ind for at stoppe Ruslands invasion af Ukraine.

– Vi er ikke klar, konstaterede han.

Den polske statsminister roste i samme forbindelse sine europæiske allierede for et stærkere sammenhold, men sagde at de næste to år er kritiske. Han siger at Ukraine – i hele kontinentets interesse – ikke må blive besejret af Rusland. Hans kommentarer kom efter, at Rusland torsdag indledte et massivt angreb på Ukraines energisystem.

– Vi lever i det mest kritiske øjeblik siden afslutningen af Anden Verdenskrig, sagde Donald Tusk.

Advaret før

Det er ikke nyt at den polske statsminister advarer om de russiske hensigter. Det gjorde han også da han første gang var statsminister i perioden fra 2007 – 2014. Tilbage i 2009 tilbød Vladimir Putin sin polske kollega Donald Tusk, om Polen og Rusland ikke skulle dele Ukraine mellem sig. Tusk rapporterede straks budskabet videre, som ikke blev taget alvorligt. Polen, Ukraine, Letland, Litauen, Estland og andre lande, har siden Ruslands krig i Georgien i 2008, advaret vesten mod Putins stormagtsdrømme. Det samme har den tidligere nu afdøde danske udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen gjort.

Putin: Vil ikke angribe

Den russiske præsident Vladimir Putin sagde godt nok i denne uge, at Moskva ikke havde tænkt sig at angribe NATO-lande, men advarede dog samtidig om, at hvis Ukraine fik F-16 kampfly fra flyvepladser i andre lande, så ville de blive “legitime mål, hvor de end måtte være placeret”.

Det skal i den forbindelse nævnes, at Vladimir Putin også tidligere har forsikret om, at han aldrig vil angribe Ukraine.

LINK: BBC Donald Tusk

 

 

 

 

 

 

 

 

Russiske spionfly afsløret over Østersøen

0

MALBORK: Russiske spionfly over Østersøen er afsløret fredag, oplyser NATO-enhed. Italienske jagerfly blev sendt på vingerne fra Polen.


Russiske spionfly er opdaget to gange over Østersøen indenfor det seneste døgn. Italienske jagerfly blev sendt på vingerne fra Malbork i Polen, og fik sendt de russiske fly ud af NATO-luftrum. Ifølge det italienske nyhedsbureau (AGI) var det russiske spionfly af typen IL-20-fly, der ikke har tilladelse til at være i NATO-luftrum.

Russiske spionfly opdaget af NATO

Det var NATO Air Operations Command and Control Center (CAOC) med base i Uedem i Tyskland, der alarmerede NATO Enhanced Air Policing-missionen i Malbork, der så identificerede og fulgte de hemmelige fly ud af NATO-luftrum.

Italienske Eurofighter

Det var fire jagerfly af typen Eurofighter (F-2000) fra det italienske luftvåben, der hurtigt var på vingerne fra basen i Malbork. Forsvarskilder oplyser, at man fra basen i Polen altid hurtigt kan opdage enhver mistænksom handling i luftrummet over Østersøen, og reagere på det 24 timer i døgnet og 365 dage om året.

Det er anden gang, at de særlige italienske jagerfly sendes på vingerne fra NATO-basen i Malbork, tæt ved Gdansk i det nordlige Polen.

 

 

 

 

Spionfly eller ej. Vi har fravalgt at have en betalingsmur omkring polennu.dk for at kunne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.

Adgang til fortrydelsespiller trods veto fra præsident

0

WARSZAWA: Der er veto fra præsidenten i sagen om adgang til fortrydelsespiller. Sundhedsminister vil alligevel tilbyde pillerne fra maj.


Det polske parlamentets ønske om at give fri adgang til fortrydelsespiller er mødt af et veto fra præsidenten.

– Præsidenten udnyttede ikke chancen for at stille sig på kvindernes side. Vi sætter plan B i gang, siger Donald Tusk ifølge det polske nyhedsbureau PAP.

Plan B med fortrydelsespiller

Sundhedsminister Izabela Leszczyna havde ventet et veto, og har derfor en plan B. Hun har lovet, at trods veto, så vil adgangen til fortrydelsespiller være gældende fra 1. maj. Det kan praktisk gøres gennem ændrede vilkår for apotekerne.

Den polske præsidents veto har vakt stor vrede i mange kredse i Polen. Løftet om lettere adgang til fortrydelsespiller, var et af de 100 punkter som de tre koalitionspartnere gik til valg på. Dermed trodser præsidenten et ønske fra polakkerne. Det tidligere regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) som har udpeget præsident, gjorde adgangen til fortrydelsespiller umulig med en lov i 2017.

Veto mod abort og vindmøller

Den snart afgående præsident ventes også at nedlægge veto mod blandt andet ny abortregler og en ny lov om vindmøller, der vil gøre det nemmere at opstille vindmøller på land.

Der er lokal og regionalvalg i Polen om godt en uge – den 7. april – og anden valgrunde den 21. april.

Russisk lobby medie bureau afsløret af Tjekkiet

0

WARSZAWA: Tjekkiets efterretningstjeneste har afsløret et russisk lobby medie bureau, der skulle påvirke politikere og valg i seks EU-lande.


Tjekkiets efterretningstjeneste for kontraspionage BIS (Bezpečnostní Informační Služba) har lukket et russisk lobby medie bureau, der har påvirket politikere, medier og valg i seks EU-lande. Medievirksomhederne går under navnet Voice of Europe, og kontrolleres af den russiske efterretningstjeneste.

Seks EU-lande

De seks lande som mediebureauet Voice of Europe arbejdede i – ifølge flere tjekkiske medier – var Polen, Ungarn, Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland.

(Fortsættes under)

Det er en kendt sag, at man i Prag længe har været meget bekymret over den massive russiske indblanding og påvirkning af medier i landet. En russisk indsats der tilsyneladende har båret frugt i nabolandene Ungarn og Slovakiet.

Ingen detaljer om Voice of Europe

Tjekkerne afslører ikke yderligere detaljer om selskabet Voice of Europe. Men sikkert skulle det være, at selskabet er i ledtog med den ukrainske oligark, Viktor Medvedchuk, der kaldes for “Putins ven”. Det fremgår også, at formålet er ”at fremme interessen for Ruslands udenrigspolitik, og drive propagandavirksomheder mod Ukraines territoriale integritet, uafhængighed, stabilitet og sikkerhed”.

Tråd til Polen

Skærtorsdag førte sagen til anholdelse i Polen af en tidligere officer i det polske BOR, der er regeringens sikkerhedstjeneste. Det er ham – kaldet Jacek C. – der har registreret Voice of Europe. Jacel C var soldat under kommunismen, og blev overført til det nye frie Polen efter kommunismens og Sovjetunionens kollaps i Europa. Han forlod BOR og startede sit eget sikkerhedsfirma, hvis hjemmeside nu er lukket.

Tilsvarende russiske netværk for russisk lobby, som det i Tjekkiet, er tidligere blevet afsløret af de polske myndigheder. Men i dette tilfælde er det tjekkerne, der har afsløret et russisk netværk, der skal destabilisere og skabe uro internt i EU-landene og modvirke europæisk støtte til Ukraine. Polakkerne har assisteret tjekkerne, og har sikret tilbageholdelsen af den tidligere polske BOR-agent.

Nervøsitet i Tjekkiet

Der er stor nervøsitet i Tjekkiet, skriver flere polske medier. Man kender russerne i Prag, og de mange metoder der tages i anvendelse, for at øge den russiske indflydelse. Og det har ikke gjort tjekkerne mindre bekymret, efter at Putin torsdag har udtalt, at Rusland ikke har planer om at angribe Europa. I samme forbindelse gør Vladimir Putin lande der hjælper Ukraine, til legitime mål for angreb. Ukritisk er budskabet om at Putin ikke vil angribe Europa bragt videre i mange lande.

Putin: Vil ikke gå videre til Europa

– Hvad angår påstandene om, at vi planlægger en invasion af Europa efter Ukraine, så er det komplet nonsens, der kun har til formål at skræmme befolkningen og tvinge dem til at betale flere penge, sagde Vladimir Putin ifølge det Kreml-styrede nyhedsbureau TASS. Det skal her også bemærkes, at Vladimir Putin gentagne gange også har sagt, at han aldrig vil gå ind i Georgien og Ukraine.

Putins løgne

Den russiske præsident sagde, at det var Ukraine der provokerede Rusland til at angribe. Han sagde også, at Rusland aldrig ville have gjort noget i Ukraine, hvis det ikke havde været for ”kuppet i Kiev” og hvis ikke ukrainerne havde startet krigen i Donbas. Faktisk blev krigen i Donbas startet af pro-russiske separatister, støttet af Kreml, efter at Rusland ulovligt havde besat Krim. Samme år deltog hele verden i Putins vinter OL 2014, der i Polen sammenlignes med Adolf Hitlers OL i Berlin 1936. Det var også i 2014, at det lykkedes Rusland at forpurrer Ukraines første aftale med EU-landene.

(Fortsættes under)

Polen afslører ti løgne fra Putins historiske enetale

LINK: Polen afslører ti løgne fra Putins enetale

 

 

 

 

Chefredaktør: Putin er leder af en terrorstat

Polen og Ukraine: Stop importen af russisk korn

WARSZAWA: Polen har bekræftet sin klare støtte til Ukraines optagelse i EU og NATO, og de to lande vil have EU importen af russisk korn stoppet.


Regeringscheferne fra Polen og Ukraine – Donald Tusk og Denys Shmyhal – har netop afsluttet et samarbejdsmøde i det polske statsministerium. Emnerne for mødet var kendt på forhånd. Det handlede om kultur, landbrug, våbenproduktion og energi.

Polen og Ukraine står sammen

– Vi har afsluttet vores møde med en endnu stærkere overbevisning om, at der ikke er noget, der kan underminere vores venskab, vores solidaritet og vores samarbejde, sagde Donald Tusk på en fælles pressekonference torsdag.

Polens støtter Ukraine med materiel og militær støtte i form af våben og andet udstyr, finansiel bistand, diplomatisk bistand, Polen kæmper for Ukraines optagelse i EU og NATO, fortalte Tusk på pressemødet.

– Her kan Ukraine altid regne med Polen, der kunne man tidligere, det kan man i dag og i al fremtid, sagde den polske statsminister.

Stop for import af russisk korn

På mødet genbekræftede de to lande kravet til EU om et stop for import af russisk og hviderussisk korn. Donald Tusk sagde, at man arbejdede for at begrænse – helt forbyde – import af korn fra de to lande.

EU er også blevet foreslået en importafgift på 50 procent på import af russisk og hviderussisk korn, og Donald Tusk vurderede at det bliver løsningen. I Litauen er importen af korn fra Rusland og Hviderusland (Belarus) steget markant, samtid med at der er store kornlagre i EU. Alt sammen faktorer der gør, at europæiske landmænd kun får det halve for deres varer, sammenlignet med tiden før Ruslands anden besættelses krig mod Ukraine for to år siden.

(Fortsættes under)

LINK: Importafgifter på varer fra Ukraine

Krisen med europæiske landmænd

Også problemerne mellem de europæiske landmænd og ukrainske produkter var til debat på mødet.

Vi leder fortsat efter gode løsninger for begge parter, og vi har gjort fremskridt på landbrugsområdet, sagde Donald Tusk.

– Det er en af de største udfordringer i polsk politik, og uanset hvem der regerer – så er problemerne synlige med det blotte øje, og det findes i ethvert demokrati, også i Polen. Men ingen og intet vil kunne splitte polakkerne og ukrainerne – heller ikke denne sag. Vi er sammen, og vi vil være sammen i denne dramatiske situation i vores fælles historie.

Hverken Shmyhal eller jeg bliver 100 procent tilfredse, men vi leder efter løsninger, der vil beskytte fundamentale polske interesser, sagde Tusk.

(Fortsættes under)

Kultur og samhandel

– Vi er blevet enige om initiativer til beskyttelse af kulturarvs værdier og to handels- og industri missioner, vil kommet til Kiev, og gøre det muligt for polske virksomheder at deltage i genopbygningen af Ukraine efter krigen, sagde Tusk.

Den ukrainske regeringschef Shmyhal takkede for mødet og henvist til at den ”pansrede koalition” vil bygge våben og ammunitionsfabrikker i Polen og Ukraine.

Polsk genopbygning af Ukraine

– Vi ønsker, at Polen skal være med i genopbygningen af Ukraine. Vi forventer også, at Polen vil være repræsenteret på et højt niveau i juni på genopretningskonferencen i Berlin, sagde Shmyhal.

– Det vil styrke vores afskrækkelse og forsvarsevne markant, sagde den ukrainske regeringschef.

Statsminister: Vi står sammen med landmændene

Statsminister: Vi står sammen med landmændene

Flere topfolk for tidligere justitsminister anholdt

0

WARSZAWA: Politiet har anholdt og sigtet fire topfolk, der har arbejdet for den kontroversielle tidligere justitsminister Zbigniew Ziobro.


Anklagemyndigheden har anholdt og sigtet flere topfolk, der arbejdede for den tidligere justitsminister Zbigniew Ziobro. Anholdelserne kommer efter at der er beslaglagt papirer fra mere end tyve fysiske steder med relation til Ziobro. Herunder i den tidligere ministers ejendom, hvor hans forældre bor.

66 millioner zloty

Anklagemyndigheder har afsløret omfattende fusk med et særligt fond, der skulle hjælpe blandt andet ofre for vold. Men det er pengene ikke blevet brugt til. Foreløbig er der afsløret fusk for 66 millioner zloty. Fem personer med tilknytning til den tidligere minister er varetægtsfængslet. De fire af dem har eller har job som embedsmænd i justitsministeriet. En af dem er tidligere direktør for den særlige fond i Justitsministeriet, der skulle hjælpe voldsramte polakker.

Penge til valgkamp?

I forbindelse med en tidligere valgkamp, var der forlydender om at penge fra fonden var brugt til valgkampagne for ministeren og Kaczynski-regeringen.

De anklagede har alle erklæret sig uskyldige i de anklager der er rettet mod dem. Ifølge anklagemyndigheden kan de sigtede og varetægtsfængslede risikere fængsel i op til ti år. Ifølge anklagerne vidste de tiltalte at de begik ulovligheder.

Kontroversiel tidligere justitsminister

Den tidligere justitsminister Zbigniew Ziobro har været arkitekten bag de udskældte såkaldte retsreformer, der betød at EU har holdt penge tilbage til Polen. Reformer der også har mødt hård kritik fra USA. Ziobro er formand for Solidarna Polska, der var den radikale del af den tidligere Forenet Højre regering med Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).

Det var også Ziobro der i sin tid i Europa-Parlamentet, blev anklaget for omfattende fusk i forbindelse med FELD/MELD skandalen om uberettiget brug af EU-midler sammen med den nuværende formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt. Ziobro blev aldrig tiltalt, da han selv var justitsminister da EU trævlede sagen om fusk op.

Justitsminister Ziobro har været sygemeldt, siden han fratrådte som justitsminister.

 

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

LINK: Støt polennu.dk og få flere gratis nyheder

Polen videre til EM-slutrunden efter straffespark

0

CARDIFF: Polen er videre til EM-slutrunden i Tyskland. Det skete efter en dramatisk kamp og straffespark, hvor den polske målmand var helten.


Polen er videre til EM-slutrunden i Tyskland efter forlænget spilletid og straffespark mod Wales. Trods nærgående forsøg fra de walisiske angribere, så var den polske målmand Wojciech Szczęsny hele tiden i vejen. Wales fik scoret en gang i slutningen af første halvleg, men målet blev underkendt på en off-side kendelse.

Efter forlænget spilletid og straffespark slog den polske målmand til igen, og reddede det sidste af de fem forsøg. Polen er videre til EM slutrunden i Tyskland til sommer.

De første 45 minutter

Det blev en målløs første halvleg, men også en halvleg hvor Polen havde flest afslutning, og i begyndelsen af kampen en stor overvægt i spillet, som aftog mod halvlegens afslutning. Der var ingen skud mod nogle af målene indenfor rammen, men de to hold var ivrige i kampen for at vinde den afgørende kamp. Polakkerne afsluttede fire gang, mens waliserne havde tre mislykkede forsøg mod mål i første halvleg.

Den polske målmand Wojciech Szczęsny havde en super-redning efter 49 minutters spil. Et farligt hovedstødsforsøg, blev resolut afværget af den polske målmand. Og 10 minutter inde i tillægskampen på 2×15 minutter, var det igen Wojciech Szczęsny der med en pragt redning hindrede walisisk føring.

Straffespark konkurrence

Da der efter forlænget spilletid, stadig ikke var scoret skulle der en straffespark konkurrence til at afgøre, hvem der skulle med til EM 2024 i Tyskland.

Robert Lewandowski scorede det første mål for Polen, og begge hold scorede frem til stilling 5 – 4 i polsk favør. Daniel James skød, men igen kom den polske målmanden i vejen for en walisisk scoring.

Holland, Østrig og Frankrig venter

Wojciech Szczęsny reddede skuddet, og dermed var Polens plads til EM 2024 i Tyskland sikret. Polen kommer i gruppe med Holland, Østrig og Frankrig ved EM-slutrunden til sommer.

Femte gang til EM-slutrunden

Det er femte gang i træk, at Polen kvalificerer sig til en EM-slutrunde. Tidligere polsk deltagelse ved EM var i 2008, 2012 (Polen og Ukraine var værter), 2016 og 2020.