I 1774 blev Bygdoszcz-kanalen, som forbinder floderne Brda, Wisla, Notec og Warta med hinanden, indviet og byen blev centrum for handel med korn. På den tid var Bygdoszcz tysk, og den blev ikke polsk igen før 1920. I 1939 indtager tyskerne på ny byen.
Bydgoszcz har i dag en hurtigt voksende industri, og hovedindtægter til byen kommer hovedsagligt fra fødevare-, elektronik-, kemikalie-, gummi-, træ- og papirindustrien.
Byen i det sydlige Polen betegnes også som ’Lille Venedig’ på grund af den særlige atmosfære og det maritime miljø omkring floden. Byen er en moderne by med et rigt kulturliv og en hurtigvoksende tekstilindustri, som Bielsko-Biala har været berømt for gennem århundreder.
Bielsko og Biala har altid haft stærke multietniske samfund med flere praktiserende religioner og en bredt sammensat befolkning af fremmede nationaliteter. De to byer har gennem historien været både tysk, tjekkisk, østrig-ungarsk og polsk.
Efter Første Verdenskrig blev begge byer atter polske, men i Anden Verdenskrig blev de fleste ikke-tyskere fordrevet fra byerne. Efter krigen blev tyskerne forflyttet, og begge byer blev igen beboet af polakker.
Det nuværende Polen kan vise tilbage til det 6. århundrede, hvor vestslaviske stammer bosatte sig i det senere Polen. Landskabet var domineret af store skove med små opdyrkede områder, som blev grundlaget for en række klaner og stammer. Den dominerende var Polanian-stammen omkring Gniezo.
Polen/polakker nævnes første gang i krøniker fra sidste halvdel af det 10. århundrede.
I år 966 døbes den polske fyrste Mieszko og Polen bliver en vigtig del af den romersk-katolske verden.
Det daværende polske rige, der i udstrækning svarer til det nuværende Polen, blev en central faktor i mellemeuropæisk politik.
I 1025 blev Boleslaw I udnævnt til konge.
Efter denne første storhedstid blev Polen splittet og hærget af indre stridigheder, hvor udenlandske magter også var involverede. En væsentlig årsag var de polske arveregler, hvor alle arvinger skulle dele arven og dermed blev landet delt op i mindre enheder.
Trods visse lyspunkter var årene op til 1300-tallet præget af denne politiske svækkelse. Samtidig var Polen imidlertid inde i en periode med stræk økonomisk fremgang inden for både landbrug og handel, og en stor mineindustri voksede op (især salt og ædelmetaller). Perioden så også grundlæggelsen af en række byer, ofte af tyske indvandrere.
Boleslaw V tildelte i 1264 jøderne en del rettigheder, der gav dem en beskyttelse som få steder i Europa. Den polske kultur var også inde i en frugtbar udvikling.
I 1220´erne dukker Den teutoniske Orden, en tysk korsridderorganisation som også er kendt som de tyske sværdriddere, op i det polske område og skaffer sig kontrollen over Preussen.
I 1241 blev en polsk hær udslettet af mongolske styrker ved Legnica, og Polen blev omkring år 1300 trængt fra alle sider. I nogle år herskede en konge fra Bøhmen.
Men i 1320 kronedes en polsk hertug, Wladyslaw (Den Korte), som konge og landet blev efterhånden stærkere og stærkere. Specielt under Casimir III (Den Store) gik det fremad både politisk og økonomisk.
Landet blev mere samlet under hans styre, han gennemførte nye love, en fælles mønt og en række andre forbedringer. Formelt var landet et valgkongedømme, men den siddende konge kunne gøre meget for at få sin favorit som efterfølger.
Casimir III stiftede i 1364 universitetet i hovedstaden Krakow.
Universitet er det næstældste i Europa nord for Alperne og øst for Rhinen (Universitetet i Bologna var et forbillede). Det nye universitet blev hurtigt et vigtigt centrum for kultur og videnskab. Krakow var i forvejen et vigtigt handelscentrum og sæde for landets politiske magt.
Polen fortsatte de markante frihedsrettigheder for jøderne, og landet havde den største jødiske befolkning i den kristne verden. Et vigtigt jødisk centrum var i Kasimierz ved Krakow.
Prinsesse Jadwiga arvede den polske trone efter sin far, Louis. Hun blev gift med den litauiske storhertug Wladyslaw II Jagiello, hvilket medførte en personalunion mellem Polen og Litauen. Denne stadfæstedes i 1385.
Litauen var et stort land, der også omfattede store dele af det nuværende Ukraine og Hviderusland. Wladyslaw II blev polsk konge, men de 2 lande fortsatte som selvstændige stater med fælles hersker.
Polen og Litauen blev dog først formelt sammenlagt i 1569. I 1410 slog Polen-Litauen Den teutoniske Orden ved Tannenberg, og efterhånden svækkedes den tyske orden afgørende Wladyslaw II udstedte en række garantier for den personlige frihed og rettigheder.
Polen var romersk-katolsk, og kirken spillede en afgørende rolle i landets udvikling. Men samtidig var den polske kirke meget åben og tolerant, som den viste i praksis ved en række tilfælde over for jøder og over for grupper, der ønskede at reformere den katolske kirke.
Polen-Litauen var i flere hundrede år en af Europas store stater og rakte fra Østersøen til Sortehavet og fra Elben og i nærheden af den nuværende russiske vestgrænse.
Gennem sejre over Den teutoniske Orden fik riget også bedre adgang til Østersøen og denne vigtige handelsvej og fik derved herredømmet over en række vigtige handelsbyer.
Polen-Litauen var på sit største på næsten 400.000 km2 og havde omkring 11 millioner indbyggere (hvor Danmark til sammenligning havde omkring 1 million).
I årene lige efter år 1500 nåede landet sin største politiske styrke og var en af de europæiske stormagter.
De polske konger havde brug for penge til for eksempel krigsførelse. Det blev sædvanen, at adelsforsamlinger skulle godkende nye skatter. Det førte til oprettelsen af et polsk parlament – Sejmen - fra 1493.
Sejmen bestod af to dele, hvoraf det ene – Senatet – udpegedes af kongen, mens den anden del af parlamentet bestod af repræsentanter fra Sejmiki, de lokale forsamlinger.
I 1505 lovede kongen ikke at gennemføre love uden Sejmens godkendelse, og udviklingen betød, at adelen blev stærkere og stærkere på bekostning af kongemagten og bønderne.
I 1569 blev Sejmen fælles for Polen og Litauen. Fra den sidste halvdel af 1500-tallet blev valget af nye konger mere tilfældige. Sigismund III (1587-1632) var af den svenske Vasa-slægt, men blev afsat som konge i Sverige på grund af sin stærke katolske tro. Dette var medvirkende til langvarige stridigheder med svenskerne.
Polen var samtidig inddraget i en række andre stridigheder med naboer og indtog blandt andet Moskva i 1610.
Html code here! Replace this with any non empty text and that's it.
